Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

481 falder Enhver af dem. afhænger alene af Forholdet imel- lem de Capitaler, der udbydes tillaans og dem. der efter- spørges. Dersom Tilbuddet er større end Efterspørgselen, maae Capitalisterne underbyde hinanden, og tilbyde deres Udlaan til en lavere Rente; dersom derimod Efterspørg- selen er større, maa Driftsherrerne overbyde hinanden med Hensyn til denne, for saaledes at faae Raadighed over de Capitaler, de ønske at anvende. Enhver Omstændighed, som bidrager til at forandre Rentefoden, vil saaledes ogsaa forandre Driftsherrens Gevinst i den modsatte Retning, lorudsat at den samlede Capitalgevinst iøvrigt bliver ufor- andret. De Grændser, indenfor hvilke den kan be- væge sig, ville paa den ene Side bestemmes af den la- veste Rentefod, til hvilken Capitaler kunne erholdes til- laans, og paa den anden Side af det mindste Vederlag, med hvilket Driftsherrerne ville lade sig nøie. Paa hvilket Punct imellem disse Grændser, den vil danne sig, vil væsentligt al hænge af de Sæder, der have udviklet sig med Hensyn til Flid og Vindskibelighed; om Mange fore- trække et uvirksomt Liv, eller om Driftigheden er saa stor, at de Fleste ere tilbøielige til endogsaa for et ringe Veder- lag at paatage sig de Anstrengelser, som ere forbundne med en Driftsherres Virksomhed. Literat vi i det Foregaaende have betragtet Arbeids- løn, Capitalrente og Driftsherrens Gevinst hver for sig, er det endnu nødvendigt at see dem i deres indbyrdes For- hold. Med Hensyn til dette er det i den nyere Tid ofte med Styrke blevet fremhævet, at deres Interesser skulde være modstridende, og at navnlig Capitalisterne og Driftsherrerne skulde kunne tiltvinge sigbetydeligeFordelepaaArbeidernes Bekostning. Ved første Øiekast kan denne Anskuelse sy- nes rigtig. Da det hele Udbytte skal deles imellem de for- Om ArbeideU Ordning. Qi