Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

482 skjellige Deeltagere i Production«!, kan liver Enkelt af dem søge at forskaffe sig en Fordeel ved at formindske den Andeel, der tilkommer de Andre, og da navnlig Ar- beiderne ere aldeles afhængige af (Kapitalen , fordi de under deres Arbeide blive underholdte af den. kunde man tænke sig, at Besidderne af den ved at bortdrage den fra Productionens Tjeneste kunde bevirke en ubillig Nedsættelse af Arbeidslønnen. En saadan Freingangsmaade kan vistnok være mulig ; men den vil kræve saa store Offere, at man kan være vis paa, at den idetmindste kun ganske undtagelsesviis vil blive anvendt i det virkelige Liv. For at Capitalisterne nemlig kunne fremkalde et saa- dant Resultat, maae de selv opgive ethvert Udbytte af de- res Capitaler. Disse ere i og for sig uvirksomme, de ud- fordre Anvendelse af Arbeide for at blive nyttige, og En- hver, der vil høste Nytte af dem, maa derfor leie Arbeidere. med mindre hans egen Arbeitskraft skulde være tilstrække- lig. Dette bevirker nødvendigviis, at de indbyrdes maae overbyde hinanden, indtil Arbeidslønnen stiger saa høit. sodi det er muligt efter Markedets Tilstand. — Arbejdsløn- nens Høide afhænger alene af Forholdet imellem Arbeider- nes Antal og de Midler, af hvilke den skal bestrides, og dersom Capitalerne voxe hurtigere end hiint, maa den nødvendigviis stige , ligesom den i det modsatte Tilfælde maa synke. Den Strid, som kan finde Sted iiiiellcm de l'orskjel- lige Classer af Befolkningen er mere tilsyneladende end virkelig, og den forsvinder navnlig aldeles, naar man gjør en længere Tid til Gjenstand for sin Betragtning. I et begrændset Tidsrum kan vel en eller nogle Enkelte for- skaffe sig en betydelig Vinding paa Andres Bekostning, f. Ex. ved under en eller anden Form at tiltvinge sig en