Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

488 har modtaget, og altsaa i Virkeligheden kun Capital- gevinst; den anden er derimod et Vederlag for den Under- støttelse, som de Naturkræfter, der virke igjennem Jorden, yde ved Productionen, „for dens oprindelige og bestandigt virkende Evne“. Det er alene denne sidste Bestanddeel, som han kalder Jordrente i dette Ords nøiagtige Betydning. Hvorledes er det nu muligt, at Nogen kan gjøre For- dring paa et Vederlag, fordi Kræfter, som fra Naturens Haand ere stillede til Menneskets Raadighed, medvirke i Productionen? Dette forklarer Ricardo paa følgende Maade. Ved den første Nedsættelse i et Land, hvor der er Overflødighed paa frugtbar Jord, af hvilken man kun behøver at opdyrke en Deel for at tilveiebringe Fødemidler for Befolkningen, og hvor altsaa Enhver uden Vanskelighed kan sætte sig i Besiddelse af en saa stor Mængde, som han har Brug for, betales der ingen Jord- rente. Den opstaaer først, naar de frugtbareste Jorder allerede ere tagne i Besiddelse, og Befolkningens Tilvext gjør det nødvendigt at bringe en større Mængde Ager- dyrkningsproducter tilveie. For at kunne dette, maa man enten opdyrke Jorder, som ere mindre frugtbare eller mindre iordeelagtigt beliggende, eller man maa gjøre den allerede opdyrkede Jord til Gjenstand for en mere om- hyggelig Behandling. Hvilken af disse Veie man vælger, vil Resultatet blive det samme; det nye Arbeide, som bliver anvendt paa at bringe den forøgede Mængde Pro- ducter tilveie, vil give et mindre Udbytte end det, som tidligere blev anvendt, og Eierne af de frugtbareste Jorder ville saaledes i dem besidde et bedre Productionsmiddel, ved hvilket de kunne bringe et større Udbytte tilveie end Andre, som maae anvende deres Arbeide paa mindre gun-