Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

489 stige Betingelser; det er dette Overskud, som udgjør Jordrenten. — For at dette kan være tydeligt, vil en nær- mere Udvikling neppe være overflødig. Naar man optager mindre frugtbare Jorder til Dyrk- ning, maa Resultatet nødvendigviis være, at man med det samme Arbeide erholder et mindre Udbytte, da man kun kalder Jorden for mindre frugtbar, naar dette er Tilfældet. Dersom man f. Ex. tidligere med 100 Dages Arbeide kunde erholde et Udbytte af 100 Tdr. Korn, vil man, naar man bliver nødt til at dyrke siettere Jorder, erholde et mindre Udbytte, f. Ex. kun 90 Tdr. Korn med det samme Arbeide. Der er saaledes to forskjellige Slags Jorder under Dyrkning, af hvilke de bedste med det samme Arbeide give et Udbytte, som beløber sig til 10 Tdr. Korn mere end det, de mindre gode Jorder afgive. Dette Overskud er ikke begrundet i personlige Forhold, der ere eiendomnielige for Besidderen af hine, men det har sin Oprindelse fra den større Gavmildhed, med hvilken Na- turen virker igjennem hans Jord. Naar han selv dyrker den, tilfalder det ham i Forbindelse med det øvrige Udbytte; naar han derimod overlader Andre Brugen af den, kan han forlange, at det bliver ham betalt som For- pagtningsafgift. Forpagteren kan nemlig kun gjøre For- dring paa det sædvanlige Vederlag for sin Virksomhed, og han bliver ikke daarligere stillet ved at betale 10 Tdr. Korn i Leie for den bedste Jord, end naar han istedetfor dyrker mindre gode Jorder, af hvilke Udbyttet med det samme Arbeide er 10 Tdr. mindre. Denne Leieafgift er saaledes Jordrente i Ordets nøiagtige Betydning, da den alene bliver betalt for Brugen af Jordens naturlige Frugt- barhed. Dersom man istedetfor at optage mindre frugtbare