Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

491 opdyrke endnu mindre frugtbare eller længere bortliggende Jorder, eller ved at gjøre de allerede opdyrkede til Gjen- stand for en mere kostbar Dyrkning, hvoraf Følgen vil være, at man ikke længere med 100 Dages Arbeide kan frembringe 90 men f. Ex. kun 80 Tdr. Korn. Naar dette bliver Tilfældet, vil Jordrenten stige, da den ikke alene vil voxe fra 10 til 20 Tønder Korn for de bedste Jorder. men de næstbedste, som hidindtil vare de daar- ligste. der vare under Dyrkning, nu ogsaa afgive et bedre Productionsmiddel end de, som fremdeles staae til Alles Raadighed, og altsaa ogsaa maae forskaffe Besidderne en Jordrente. — Enhver Tilvext af Befolkningen, som nøder til at tilveiebringe Agerdyrkningsproducter med forøget Arbeide. er saaledes til Fordeel for Jordeierne, da den bevirker, at deres Jordrente bestandigt voxer, bestandigt kommer til at udgjøre en større og større Mængde Korn. Hvor stor denne Forded endogsaa er, er den dog ikke den eneste, som Eierne af de bedre Jorder høste al Samfundets fremadskridende Udvikling; paa samme Tid som .Jordrenten kommer til at udgjøre en større Korn- mængde, faaer Kornet selv tillige en større Værdi. Denne bestemmes nemlig for Korn, som for alle andre Gjenstande, efter de Omkostninger, som foranlediges ved den Production, som finder Sted under de ugunstigste Omstændigheder, men som dog er nødvendig, for at Mar- kedet kan være tilstrækkeligt forsynet. Idet Befolkningens Tilvext bevirker, at det efterhaanden rnaa frembringes med flere og flere Omkostninger, maa Værdien af det nødvendig- vis stige. I Begyndelsen, saalænge kun de bedste Jorder blive dyrkede, vil man kunne ombytte andre Varer, som ere Udbyttet af 100 Dages Arbeide med 100 Tdr. Korn.