Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

492 men senere ligesom Productionen af dette bliver van- skeligere , vil man stadigt kun faae en mindre Mængde Korn i Bytte. „Jordeieren har saaledes paa en dobbelt Maade Fordeel af den forøgede Vanskelighed. hvormed Frembringelserne erholdes. For det Første erholder han en større Mængde, og for det Andet er den Gjenstand hvori lian betales, af større Værdi“*). — Det følger iøvrigt af sig selv, at Jordrentens Tilvext ikke bevirker denne Værdiforhøielse, men at den tvertimod selv er en Virkning af den. Om ogsaa Jordeierne vilde give Afkald paa den forøgede Indtægt, de paa denne Maade erholde, vilde Kornet derfor ikke synke i Værdi; men Fordelen vilde kun blive overført til Andre. De Productionsom- kostninger, som ere nødvendige for at bringe det Korn tilveie, som maa frembringes paa de ugunstigste Betin- gelser, ville dog bestemme Værdien. Den Jordrente, som tilfald er Jordeierne, er en Fordeel for dem i privatoeconomisk Henseende, tuen den betinger ingen Forøgelse af Folkets Velstand ialmindelighed. Den er ikke et Udtryk for, at Arbeidet bliver mere productivt, men den fremkommer tvertimod, fordi det bliver mindre productivt. „Det er først, naar Jordens frembringende Evne aftager, og naar der erholdes Mindre i Udbytte for Arbeidet, at en Deel af de oprindelige Frembringelser af de mere frugtbare Jorder lægges tilside som Jordrente.“ — Medens Jordeiernes Stilling forbedres ved Befolkningens Tilvext, blive alle Andres Kaar forværrede. Ligesom Frem- bringelsen af Fødemidler bliver mere vanskelig, vil Arbejds- lønnen blive mere kostbar, og en større Ueel af Produc- tionens Udbytte vil blive anvendt til at betale denne. *) Ricardo: A. St. S. 61.