Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

493 Naar den er bragt ned til den laveste Grændse. som er nødvendig, for at Arbeiderne kunne leve og forplante deres Siegt, vil Formindskelsen af Udbyttet ramme Capital- gevinsten, og dersom Befolkningen vedblev at voxe, vilde der omsider komme et Tidspunct, da man kunde blive nødt til at dyrke Jorden paa saa ugunstige Betingelser, at Fødemidlerne vilde blive saa kostbare, at hele Arbeidets Udbytte maatte anvendes til at forsyne Arbeiderne med deres Forbrugsgjenstande : al yderligere Tilvext af Befolk- ningen og af Capitalen vilde da være umulig, og Jordrenten vilde da ogsaa have naaet sit høieste Standpunct. — Ligesom Jordrenten bliver større, maa nødvendigviis ogsaa Jordens Værdi stige. Denne bestemmes nemlig paa samme Maade for Jorden som for alle andre faste Capitaler, efter det rene Overskud, som Afbenyttelsen af dem giver. Dersom Rentefoden er 4 pCt., vil en Jordlod, som giver et aarligt reent Overskud f. Ex. af 100 Rdlr. have, en Værdi af 2500 Rdlr.. og den maa nødvendigviis stige i Værdi, ligesom Overskuddet bliver større. Da Aarsagen til Jordrentens Dannelse og Stigen ligger i Befolkningens Tilvext, er det indlysende, at den maa ophøre at stige eller vel endogsaa formindskes, naar denne ikke længere voxer eller maaskee istedetior aftager, og man altsaa kan indskrænke Agerdyrkningen til de mere frugtbare Jorder. Det samme Resultat vil ogsaa fremkomme, dersom Folkemængdens Forøgelse led- sages af betydelige Forbedringer i Agerbruget, hvad enten disse sætte os istand til at afvinde den allerede dyrkede Jord et større Udbytte, og altsaa frigjøre os for Nødven- digheden af at tye til siettere Jorder, eller de, som f. Ex. arbeidsbesparende Redskaber o. s. v., lette vort Arbeide. o«- derved sætte os istand til at erholde Jordens Frem-