Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

500 forbruges. Men i begge Tilfælde er den Fordeel. som Jordeierne opnaae herved. ikke en Gave af Naturen men udelukkende et Resultat af den menneskelige Virksomhed. At denne Omstændighed udøver en langt større Indflydelse end Jordens oprindelige Beskaffenhed, kan man bedst be- dømme af den Kjendsgjerning , at det i udviklede Lande ialmindelighed er de Jorder, som ligge omkring de store Byer, der give den største Jordrente, uden Hensyn til deres oprindelige Frugtbarhed, ja at den endogsaa stiger aller- højest midt inde i Byerne, hvor man anvender den til Byggeplads og altsaa aldeles ikke gjor Brug af dens Frugt- barhed. — Ligesom den Værdiforhøielse. som den bedre Beliggenhed giver Jorden, er en Følge af den menneskelige Virksomhed, saaledes forsvinder den ogsaa ved en For- andring af de menneskelige Forhold. Naar en stor B\ efterhaanden taber sin Befolkning og omsider forsvinder, ophøre de omkringliggende Jorder ogsaa at afgive nogen Jordrente og miste deres Værdi, uagtet deres naturlige Egenskaber uforandret vedblive at være de samme. Ligesom Jordens Beliggenhed er dens Frugtbarhed ogsaa for en stor Deel et Resultat af Menneskets Virksom- hed. 1 sin oprindelige Tilstand er den endnu ubrugbar, og der maa anvendes en Mængde Arbeide af forskjellig Beskaffenhed paa den. forinden den afgiver et nyttigt Red- skab. Alle Forsøg paa at colonisere øde Lande erc derfor ogsaa forbundne med de største Anstrengelser; de første Nybyggere føre et Liv fuldt af Savn og Besværligheder, og det er først senere. efterat de oprindelige Van- skeligheder ere overvundne, at Colonien kommer i en mere blomstrende Tilstand. Resultatet af deArbeider, som den ene Siegt efter den anden anvender paa at forbedre Joj-