Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

501 den, udgjør en Capital, der ligesom bliver nedlagt og gjort fast i den, og smelter sammen med dens naturlige Egen- skaber: man seer kun Virkningerne af hine Arbeider, og glemmer let deres Oprindelse. Synet af en veldyrket Ager, som er bedækket med en rig Afgrøde, leder snarere Tanken lien paa Naturens Gavmildhed end paa alle de Arbeider, som i Tidens Løb have været nødvendige, for at bringe den i sin nuværende Tilstand. -- Dette er dog kun en Følge af en overfladisk Betragtning, og det er og- saa almindeligt anerkjendt, at en stor Deel af Jordens Værdi og af den Forpagtningsafgift, som betales for Brugen af den. kun er et Vederlag for det Arbeide, der i Tidens Løb er blevet anvendt paa den. En ivrig Forsvarer af Ricardos Theori siger saaledes: „Vi ere aldeles ude af Stand til at skjelne imellem den nys omtalte Deel af Forpagtningsafgiften, og den, som betales tor Jordens oprindelige og naturlige Kræfter; men der kan ikke være nogen rimelig Tvivl om, at den første Deel i alle udvik- lede Lande er langt betydeligere end den sidste. Naar man et Øieblik vil erindre de mange hundrede eller snarere tusinde Millioner, som ere anvendte paa Indhegning, Vand- afledning, Gjødning af Jorderne i Storbrittanien, og paa Opførelsen af Bygninger, maa man erkjende, at Veder- laget for denne Capital, skjøndt i en høi Grad utilstrække- ligt (miserably inadequate), langt overgaaer den anden Deel af Forpagtningsafgiften. Det er en almindelig leil at forudsætte, at Jordeiernes Indkomster væsentligt af- hænge af den Omstændighed, at Jorder af forskjellig Frugt- barhed ere tagne i Besiddelse. I alle udviklede og folke- rige Lande har den langt mere sin Oprindelse fraat de foruden at være Eiere af Jorden tillige ere Capitalister, og