Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

512 des. er saa ringe og den bliver kun benyttet i saa kort Tid, at den Deel af Omkostningerne, som bestaaer i Capi- talgevinst, er høist ubetydelig. Ved Brugen af en Jern- bane udgjør vistnok Arbeidslønnen en Deel af dem. men Gevinsten baade af den flydende og især af den faste Ca- pital spiller dog en langt overvejende Rolle. Det er indlysende, at en Stigen af Arbeidslønnen vil udøve en aldeles modsat Indflydelse paa Omkostningerne ved at producere saadanne forskjellige Gjenstande. De ville blive forhøiede for dem. som væsentligt frembringes ved umiddelbart Arbeide, og af hvis Værdi Capitalgevinsten udgjør en mindre Bestanddeel; de ville paa den anden Side blive formindskede for dem, for hvilke denne udgjør den overveiende Bestanddeel og Arbeidslønnen kun en under- ordnet. Dersom altsaa disse forskjellige Varer vedblev at ombyttes imod hinanden i det samme Forhold. som fandt Sted før Arbeidslønnen var steget, vilde de Pro- ducenter . som beskjæftigede sig med disse Industrigrene, realisere en høist ulige Gevinst; men dette vilde snart bevirke en saadan Overførelse af Capital til de mere for-’ deelagtige, at Værdien af de forskjellige Varer ogsaa snart vilde komme i Overensstemmelse med Productions- oinkostningerne. Det er altsaa saalangt fra, at en Forhøielse af Arbeids- lønen vil bevirke en almindelig Forhøielse af alle Varers Værdi, at den tvertimod vil forandre det Værdiforhold, der tidligere har fundet Sted imellem dem, og bevirke, at den stiger for nogle, medens den paa samme Tid synker for andre. J)en vil stige for dem, af hvis Frembringelses- omkostninger Udlæg til Arbeidsløn udgjør den væsent- ligste Bestanddeel, og den vil synke for dem. hvor dette er Tilfældet med Capitalgevinsten. — De Omstændigheder.