Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

51J almindelig Formindskelse af hiin bevirke en Nedsættelse af denne, og det Samme, som gjælder om Arbeidslønnen, gjælder ogsaa Capitalgevinsten. Forandringer af denne, som ere særegne for enkelte Productionsgrene, kunne vel fremkalde et saadant Resultat, men naar de ere alminde- lige, er dette umuligt. Dersom man af det Foregaaende vilde uddrage den Slutning, at en almindelig Forandring af Arbejdslønnens Høide, hvad enten det nu er en Stigen eller en Synken af den, vil være aldeles udenVirkning paa GjenstandenesVærdi. vilde dette dog være urigtigt; thi i Virkeligheden udøver den en stor og tydelig Indflydelse, som dog ikke bestaaer i en eensformig Forhøielse eller Nedsættelse af den, men i en Forandring af det Værdiforhold, i hvilket de forskjellige \Ting hidindtil have staaet til hinanden. Dersom f. Ex. Arbeidslønnen bliver mere kostbar, vil dette ikke bevirke en almindelig Stigen al“ alle Tings Værdi, men en Stigen af nogles i Forbindelse med en ligesaa stor Synken af andres. For at dette indviklede Forhold kan være tyde- ligt, maa man fastholde to forskjellige Kjendsgjernin- ger. Den ene af disse er den, at Arbeidslønnen» Kostbarhed og Capitalgevinsten staae i et saadant For- hold til hinanden, at den ene ikke kan stige, uden at den anden nødvendigviis inaasynke i samme Grad. Den anden er den, at Productionsomkostningemes to Bestanddele. Arbeidsløn og Capitalgevinst, ikke staae i det samme Forhold til hinanden ved Frembringelsen af alle Varer: for nogle udgjør nemlig hiin den langt overvejende Deel af dem; f. Ex. ved Indsamlingen af vilde Bær, som -ælges den Dag, de ere plukkede, bestaae de næsten udelukkende af Arbeidsløn; thi den Capital, som anven-