Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

37 ligeoverfor Naturen, er han temmelig afmægtig og hans Stilling meget usikker; det er først efterhaanden, som han bliver forsynet med Midler til at give sin Arbeidskraft en bedre Anvendelse og vinder et større Herredømme over den, at han lettere kan tiltvinge sig dens Medvirkning og saaledes ogsaa gjøre sin Stilling mere sikker. Alle saadanne Hjælpemidler, som Mennesket finder udenfor sig selv, og som Naturen ikke umiddelbart har stillet til hans Raadighed, sammenfattes under den almindelige Benæv- nelse Capital. Denne er saaledes en tredie Betingelse for Productionen; dog kan den ikke stilles sammen med Menneskets Arbeidskraft og Naturen som sideordnet:, thi medens disse ere nødvendige og oprindelige Betingelser, er hiin af en afledet Oprindelse og ikke aldeles nødvendig. Der har været en Tid, da man maatte undvære den. Den er selv kun et Resultat af Menneskets Virksomhed, en I)eel af Arbeidets Udbytte, som, istedetior at være forbrugt, er blevet sammensparet og anvendt som Hjælpemiddel for det fremtidige Arbeide. — Den Fremgangsmaade, som ialmindelighed følges af de oeconomiske Forfattere, at sætte Capitalen som en af Productionens Betingelser ved Siden af Arbeitskräften og Naturen, er derfor ikke logisk rigtig; men den finder sit Forsvar deri, at Capitalen under den oeconomiske Udvikling, som nu finder Sted hos alle civiliserede Nationer, optræder med en saadan Selv- stændighed og virker paa en saa eiendommelig Maade, at det i høi Grad bidrager til at gjøre Oversigten over Productionens fo’skjellige Grundbetingelser lettere, naar den udsondres for sig og gjøres til Gjenstand for en særlig Betragtning. — Vi skilUe nu nærmere betragte enhver af disse Betingelser.