Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

38 § i Om Arbeidet. Ved Arbeide forstaaer man enhver Virksomhed fra Menneskets Side, som bliver foretaget i et productivt For- maal. Nogle Forfattere udstrække dette Begreb videre, idet de under det indbefatte enhver Kraftanvendelse, ved hvilken der bliver frembragt et Resultat, hvad enten den ud- føres af Mennesker, Dyr eller Naturkræfter*). Denne Ud- strækning af Begrebet vidner om en uklar Opfattelse. Man sammenblander Arbeidet med Arbeidets Redskaber. Ved Arbeide maa man nødvendigviis tænke paa en vilkaarlig Virksomhed, som udøves med Bevidsthed og i et bestemt Formaal, og det er ikke correct at anvende dette Udtryk om en Ting, som kun er et villieløst Red- skab i en Andens Haand; man kan ligesaalidt sige, at en Maskine arbeider, som at dette er Tilfældet med det Værktøi, af hvilket en Haandværker gjør Brug; den udøver ikke selv nogen Virksomhed. Det er vel sandt, at man i daglig Tale ofte bruger Ordet i denne Udstrækning, idet man siger om en Maskine, at den arbeider; men det er kun et billedligt Udtryk, som er hentet fra en vis ydre Lighed med en vilkaarlig Virksomhed, om hvilken den harmoniske Bevægelse og Samvirken af alle Maskinens enkelte Dele let kan fremkalde en Forestilling, og som iovrigt heller ikke anvendes om saadanne Maskiner, hvor Intet fremkalder Tanken om nogen Selvvirksomhed. Man kan heller ikke sige, at Naturkræfterne arbeide; de ere ogsaa kun Redskaber i Menneskets Haand, som han benytter til sit Arbeide. Derimod kan det, synes mere tvivlsomt, om ikke Dyrenes Virksomhed i Produc- ) Mac Culloch: Anmærkn. til A. Smith: Wealth of Nations. S. 435.