Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

39 tionens Tjeneste maa kaldes Arbeide. I daglig Tale be- tjener man sig af dette Udtryk; men dette er neppe cor- rect, da der heller ikke finder nogen bevidst Selvvirksomhed. Sted her, og Dyrene ogsaa kun ere Redskaber i Menneskets Haand. Naar et Dyr fedes for at anvendes som Slagteqvæg, vil Ingen sige, at det arbeider; men det gjør dog ingen Forskjel, enten man anvender det til at frembringe animalske Fødemidler eller til at frembringe Bevægelse. Det kunde maaskee synes, at man ved at udelukke Dyrenes Medvirkning i Productionens Tjeneste fra Begrebet af Arbeide, ogsaa maatte gjøre det Samme ved Slave- arbeide, da dette kan synes ligesaa ufrivilligt som hines. Slaveriet stiller vistnok Mennesket paa et saa lavt Stand- punct, at han kommer til at staae Dyrene saa nær som muligt; men Ligheden er dog kun fjern • thi endogsaa i denne ned- værdigede Tilstand bevarer han sin Vilkaarlighed. Han arbeider, fordi han vil; efter frit Valg, fordi han anseer Arbeidet for det mindste af de Onder, han har at vælge imellem. — Om man iøvrigt ogsaa i andre Henseender kan være uenig om, hvorledes man bedst skal bestemme Begrebet af Arbeide, er det dog under alle Omstændig- heder nødvendigt, at man i en Udvikling af Productionens oeconorniske Betingelser, udsondrer det menneskelige Ar- beide som en særegen Deel, der ligesaalidt bør sammen- blandes med Capitalen som med Naturen. Arbeidet kan antage forskjellige Former. Menne- skets Tilværelse frembyder en dobbelt Side, en aandelig og en physisk, og vor Virksomhed kan udfolde sig i begge disse Retninger, ligesom vi ogsaa have Fornødenheder i dem begge. Arbeidet kan derfor paa en naturlig Maade deles i det aandelige og det physiske, eller rettere sagt det mechaniske, da det kun er igjennem Bevægelser, at vi gjøre