Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

40 Brug af vor physiske Arbeitskraft. Naar der ialmin- delighed er Tale om Arbeide, tænker man nærmest kun paa det mechaniske Arbeide, og det er de Classer af Be- folkningen, som udføre dette, der fortrinsviis kaldes de arbeidende. Denne Talebrug er urigtig; der er i Virke- ligheden ingen dyb og væsentlig Forskjel imellem hine to Arter af Arbeide; de ere begge tilstede, under Jrvilken- somhelst Form Mennesket ogsaa udfolder sin Virksomhed; ligesom Kunstens og Poesiens høieste Frembringelser kun faae Tilværelse ved at træde ud i Verden under en bestemt ydre Form, saaledes forudsætter ogsaa det simpleste mechaniske Arbeide en vis aandelig Virksomhed ;• men de staae ikke altid i samme Forhold til hinanden, snart er den ene Art mere fremtrædende, snart den anden. De ere begge lige nødvendige, de ere begge forbundne med An- strengelser, om disse end ere af forskjellig Beskaffenhed, og de fremme begge Menneskets Velvære og Udvikling. Den Form, under hvilken Mennesket oprindeligt har ud- foldet sin Arbeitskraft, har nærmest været den mechaniske. Forsaavidt vor Virksomhed har ydre Gjenstande til For- maal, indskrænker den sig til, at vi fremkalde en Række Bevægelser, ved hvilke vi bringe Naturgjenstandene i nye For- hold til hinanden. Naar dette er skeet. er al videre For- andring kun en Virkning af de Naturkræfter, af hvilke Gjen- standene selv ere i Besiddelse. Hvilkensomhelst Art af industriel Production vi gjøre til Gjenstand for vor Betragtning’, ville vi finde, at hele Menneskets physiske Virksomhed kun bestaaer heri. Dette gjælder om Haand- værkerens og Agerdyrkerens og enhver anden Virksomhed, Oprindeligt har Mennesket intet andet Middel til at frem- bringe dem end sin Muskelkraft, hans Arbeide bestaaer væsentligt kun i at bringe denne i Anvendese. Den er