Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

41 imidlertid kun svag ligeoverfor de mægtige Kræfter, som opfylde Naturen, og saalænge han ikke har andet Middel til sin Raadighed, kan han kun i ringe Grad og med stor Besværlighed tilfredsstille sine Fornødenheder. Dette lykkes ham først i større Omfang og med større Lethed, som han efterhaanden ved Hjælp af sin høiere aandelige Organisation lærer at beherske de Kræfter, som den ydre Verden frembyder, og at gjøre dem til lydige Tjenere for sin Villie. Han bliver efterhaanden istand til at benytte sig af Dyrenes Muskelkraft, Vindens Fart, Van- dets Fald, Dampens Elasticitet o. s. v. Med ethvert saadant Fremskridt bliver hans Arbeide mere aandeligt. Han kaster bestandigt Mere og' Mere af det mechaniske Arbeide over paa disse Naturkræfter, og hans Virk- somhed bliver mere og mere indskrænket til at styre og lede dem. Paa den anden Side bliver der ogsaa efterhaanden større Brug for det aandelige Arbeide, ligesom Mennesket gaaer frem i Civilisation. Vore materielle Fornødenheder ere de oprindelige og de meest paatrængende; Trangen til at udvikle den aandelige Side af vor Tilværelse vaagner først, naar hine er tilfredsstillede. Saalænge dette ikke er skeet, mangle vi baade Tid og Midler til at sørge for vor Aands Uddannelse; men med ethvert Fremskridt i materiel Velvære bliver Trangen hertil større, og alle de Arbeider, som realiseres i Personer, og som væsentligt ere af aandelig Beskaffenhed, faae mere og mere Betydning. Den flygtigste Sammenligning af Arbeidets Tilstand hos et civiliseret og et uciviliseret Folk vil let vise, hvilken forskjellig Plads det aandelige og det mechaniske Arbeide indtager hos dem.