Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

43 Gjerrig har nedgravet, er i Øieblikket hverken til Nytte for ham eller for Andre. Naar de derimod bringes i Anven- delse, kunne de yde Besidderen en væsentlig Tjeneste, som vel kan være forskjellig efter den Form, under hvilken de bestaae, og efter den Maade, paa hvilken de anvendes; men som altid vil forbedre hans Tilstand, og saaledes give ham en Erstatning for den øieblikkelige Nydelse, som han kunde have havt, dersom han strax havde forbrugt Resultatet af sit Arbeide istedetfor at saminenspare det, og som han har undværet. Dersom man vil tænke sig, at en Mand, som ellers maatte anvende sit daglige Arbeide paa Tilveiebringelsen af de Gjenstande, han hver Dag forbrugte, havde samlet et Forraad, som var tilstrækkeligt til hans Underhold i en Uge, vilde dette Forraad ikke yde ham nogen øieblikkelig Nytte, saalænge han opbevarede det i denne Form. Dersom han derimod brugte det til at leve af i en Uge, vilde han i denne være fritaget for som ellers at arbeide for at skaffe sig sine daglige Forbrugsgjenstande, og han kunde anvende sit Arbeide paa Frembringelsen af andre Gjenstande, som han hidindtil havde trængt ti] f. Ex. et Huus, forskjellige Red- skaber o. s. v. Dersom han valgte dette, vilde hans For- raad forsvinde; men han vilde istedetfor være i Besiddelse af Huset eller Redskaberne, som kunde yde ham en stadig Nytte, enten ved at forøge hans Nydelser, eller ved at for- syne ham med Midler, ved hvilke han i Fremtiden kunde udvide sin productive Virksomhed. 1 denne Nytte vilde han ligesom have en Rente, der stadigt vilde tilfalde ham uden nogen ny Virksomhed fra hans Side, og som han vilde have manglet, dersom han ikke havde anvendt sit Forraad paa denne Maade. — Det er uden al Tvivl rigtigt, kun at hen- regne de sammensparede Gjenstande. som paa en eller