Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

44 anden Maade give en Rente, til Capitalen, og bruge Benæv- nelsen Forraad for de andre. Det er allerede antydet, at Capitalerne kunne yde deres Tjeneste paa en dobbelt Maade, idet de enten kunne sætte Besidderen istand til paa en mere omfattende Maade at tilfredsstille sine Fornødenheder, som naar han umid- delbart anvender dem til sit personlige Forbrug, f. Ex. Bohave, etVaaningshuus, Samling af Kunstgjenstande o.s.v.; eller de kunne forsyne ham med Midler, ved hvilke han kan give sit Arbeide en bedre Anvendelse og saaledes bli- ver istand til at forøge sin productive Kraft, som f. Ex. Redskaber, raae Materialier, som han kan forarbejde o. s. v. Kunne nu de sammensparede Gjenstande med samme Ret kaldes Capital, hvad enten de anvendes som Nydelses- midler, eller som Midler til at understøtte Productionen af nye Gjenstande? A. Smith*) henregner alene de sidste til Capitalen, og de fleste andre Forfattere følge ham heri. Naar man som han ikke anseer det Arbeide for productivt, hvis Re- sultater umiddelbart optages af Personer, er det vistnok conseqvent, at man heller ikke henregner de Gjenstande til Capitalen, som yde en lignende Tjeneste, og som altsaa med samme Ret maae kaldes uproductive. Naar man der- imod som vi tage Productionens Begreb i en mere vid Betydning, og ansee enhver Virksomhed, som bidrager til at tilfredsstille bifaldsværdige Fornødenheder, for produc- tiv , maa man nødvendigviis ogsaa regne de Gjenstande til Capitalen, som umiddelbart bidrage til at forøge vort Velvære. Naar kun de sammensparede Gjenstande yde Nytte, er det ligegyldigt, om dette skeer umiddelbart, eller ) Wealth of Nations: Mac Cullochs Udg. S. 121.