Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

45 om det skeer ad en Omvei, elterat de først have været anvendte til Frembringelsen af andre Gjenstande. Da imidlertid den forskjellige Maade, paa hvilken Capitalerne yde deres Tjeneste, ikke er uden Betydning, og da det kan være ønskeligt at antyde den igjennem Nav- net, vil det være rigtigt at følge den af Say*) anvendte Inddeling i Nydelsescapitaler (capitaux productifs d’agré- rnent et d’utilité), der yde en Tjeneste, som umiddelbart forbruges, og Erhvervscapitaler (capitaux productifs), der yde Tjeneste som Productionsmidler ved at understøtte Arbeidet. Da hine mere spille en Rolle i den private Huus- holdning, medens disse derimod paa mangfoldig Maade træde ind i den hele Kjede af Phænomener, som det oeco- nomiske Samfund frembyder, og da de derfor have en langt større Betydning i den politiske Oeconomi, vil der altid være tænkt paa dem, naar der i det Følgende tales om Capitaler uden nogen videre Angivelse af deres Be- stemmelse. Det maa iøvrigt fastholdes, at Forskjellen imellem Forraad, Nydelsescapitaler og Erhvervscapitaler for en stor Deel kun ligger i Anvendelsen og ikke i Tingene selv. De samme Gjenstande kunne ofte efter Besidderens Tykke bringes ind under enhver af disse Classer. Et Huus kan enten være aldeles ubeboet, eller anvendes til Vaaningshuus eller Værksted: en Sum Penge, som den Gjerrige har ned- gravet, er et Forraad ; men den samme Sum bliver Erhvervs- capital i en Kjøbinands Haand, som gjør Pengeforretninger med den; en Hest kan anvendes til Fornøjelse eller til Ar- heide; en Have til Kjøkkengartneri eller til Lysthave o. s. v. Cours d’économie polit. Chap. XI.