Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

4 46 I nogle Tilfælde er Anvendelsen derimod mere skarpt betegnet ved Gjenstandenes Natur, saa at de vel, dersom Besidderen foretrækker det, kunne forblive unyttede, men derimod ikke efter Forgodtbefindende anvendes enten som Nydelsescapital eller Erhvervscapital. Maskiner. Redskaber, uforarbeidede Stoffer kunne kun anvendes i den sidste Egenskab; medens derimod saadanne Gjen- stande, som ere afpassede efter Besidderens individuelle Fordringer, som Klædningsstykker, Bohave o. s. v. kun med store Indskrænkninger kunne anvendes som Er- hvervscapital. Vi have hidindtil kun tænkt os Capitalen som be- staaende af materielle Gjenstande; men burde man ikke give dette Begreb en videre Udstrækning, saa at det ogsaa kom til at omfatte de personlige Egenskaber, som ere erhvervede ved tidligere Arbeide, og som deels ere en Kilde til Nydelse, deels et Middel til at gjøre vort Arbeide mere productivt? Ved en besynderlig Inconseqvents kommer A. Smith, som dog frakjender de Arbeider, hvis Resul- tater realiseres i Personer, Productivet. til at hylde denne Anskuelse, i det han nemlig regner Befolkningens Talenter til et Lands productive Capital. „De Omkostninger, som Opdragelse, Underviisning, Studium have foranlediget, ere ligesom sammensparede i de Talenter og Egenskaber, som Personen igjennem dem har erhvervet sig, og ligesom de udgjøre en Deel af hans personlige Formue, udgjøre de ogsaa en Deel af det Samfunds Formue, til hvilket han hører.“) Denne Anskuelse er fulgt af en stor Mængde Forfattere, der ligesom han henregne den aandelige Udvikling, hvoraf et Folk er i Besiddelse, til dets Capital, *) A. St. S. 122.