Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger
Forfatter: C.J. Kayser
År: 1857
Forlag: Jacob Lunds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 520
UDK: 331 Kay gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
47
og udsondre den som en særlig Deel, den aandelige
Capital, den moralske Capital, i Modsætning til
den materielle. Det er vistnok rigtigt, at den aande-
lige Udvikling, hvoraf et Folk er i Besiddelse, baade, med
Hensyn til sin Oprindelse og sine Virkninger har en stor
Lighed med en Capital, men for at faae en klar Oversigt
over Productionens forskjellige Grundbetingelser, er det
dog nødvendigt at sondre imellem de productive Kræfter,
som findes hos Mennesket, og de Productionsmidler, som
han finder udenfor sig. Dersom man vilde indbefatte
baade personlige Egenskaber og materielle Redskaber
under den lælieds Benævnelse „Capital“, maatte man dog
ved yderligere Underafdelinger sondre imellem de forskjel-
lige Arter af den, og give disse hver sit Navn. Forskjellen
imellem de personlige Egenskaber og de materielle Red-
skaber træder stærkere frem, naar man henfører dem ti] for-
skjellige Hovedafdelinger af de productive Grundbetin-
gelser. løvrigt maa det bemærkes, at der ved Siden af
nogen Lighed dog linder en stor Ulighed Sted*). Den
materielle Capital kan sælges, og Eieren kan saaledes hvert
Øieblik give den, hvilken Form han vil; den aandelige
Udvikling er derimod bundet til Personen og kan ikke
sælges, ialfald kun med ham; men selv i dette Tilfælde
afhænger den Nytte, den kan yde, ikke af Kjøberens men
af Besidderens Vilkaarlighed. Den materielle Capital kan
bevares; ligesom den forbruges ved Slid, kan den erstat-
tes ; men den personlige Udvikling gaaer tilgrunde med
den. som er Bærer af den.
Medens det derfor vistnok er urigtigt at henføre den
personlige Udvikling under Begrebet Capital, maa det dog
*) Hermann: Staatswirtsch. Untersuchung. S. 50.