Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

48 ikke oversees, at der ved Siden af den materielle Capital ogsaa gives en immateriel, som ikke er realiseret i ydre Gjenstande men kun bestaaer i et Forhold. Hertil hører f. Ex. den større Afsætning, som en Fabrikant eller et Handelshuus har erhvervet sig ved at skaffe sig Navn for at levere gode og billige Varer, og som bevirker, at Husets Firma har en Værdi, og at det kan sælges, fordi man venter, at det ogsaa vil forskaffe den nye Besidder en forøget Afsætning. Et lignende Exempel finder man i den høie Kjøbesum, hvormed Udgivelsen af meget læste Tidsskrifter undertiden betales, naar den ved Salg over- lades til Andre, og hvor man i Virkeligheden kun betaler et vist Forhold, hvori dette Tidsskrift staaer til Medar- beidere og det læsende Publicum. Efterat vi saaledes have udviklet den videnskabelige Betydning af Ordet Capital, maa det endnu fremhæves, at man i daglig Tale ialmindelighed bruger dette Ord i en anden Betydning, som let kan give Anledning til Misfor- staaelse, og som derfor nærmere maa forklares. Her op- fatter man især dette Begreb fra et privatoeconomisk Stand- punct, idet man betragter det i Modsætning til Rente, i Modsætning til en Indkomst, som man erholder uden nogen activ Medvirkning fra sin egen Side; man kalder enhver Ret, som sikkrer en saadan stadig Indkomst, navnlig naar den kan overdrages til Andre, en Capital, ligesom man kalder dem, som oppebære saadanne Indkomster, Capi- talister. Alle udlaante Pengesummer, hvad enten Laanet er opsigeligt eller uopsigeligt, kaldes saaledes Capitaler. Fra et privatoeconomisk Standpunct er dette uden Tvivl rigtigt; men er det ogsaa berettiget fra et nationaloeco- nornisk? Da den Rente, som Capitalisten modtager, maa udredes af Skyldneren, forhøie saadanne Gjældsfordringer