Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

49 ikke hele Befolkningens samlede Indkomst men bevirke kun en anden Fordeling af denne, forudsat at Laanet har fundet Sted indenfor Landets Grændser, og de kunne saa- ledes ikke kaldes Capitaler, naar man betragter dem fra et almindeligt Standpunct. Dersom imidlertid den udlaante Pengesum er blevet anvendt paa en saadan Maade, at Skyldneren derved er blevet forsynet med Productions- midler, som have sat ham istand til at ordne sit Erhverv paa en mere hensigtsmæssig Maade, og som give ham nye Midler til at udrede sine Renter, saa er der en virkelig Capital, som svarer til Gjældsfordringen. Dersom dette der- imod ikke erTilfældet, menSkyldneren har forødet den laante Capital og senere maa udrede den betingede Rente af sine sædvanlige Indkomster, saa formindskes disse netop i samme Grad for ham, som de forøges for Capitalisten, og der er ingen virkelig Capital, som svarer til Gjældsfordringen. I de fleste Lande bestaaer en stor Mængde af de Capitaler, af hvilke de saakaldte Capitalister ere i Besiddelse, i Stats- obligationer, det vil sige i Gjældsfordringer paa Staten. Dersom denne har anvendt de i sin Tid modtagne Laan paa en productiv Maade, f. Ex. til at bygge Broer, Veie o. s. v. saa har Landet i disse Redskaber virkelige Capitaler, som yde en Nytte, der opveier den Byrde, som Rentebetalingen lægger paa Folket; ere de derimod bievne anvendte til umiddelbart Forbrug, t. Ex. til at føre en Krig, saa ere de forsvundne, og Staten k< kun udrede Renterne ved at tilegne sig en Deel af Folkets Indkomster, uden at yde dette noget Vederlag. — Det er af Vigtighed, at man tager Hensyn hertil, naar man vil give en Fremstilling af et Lands Capitalrigdom. Dersom man regner alle saadanne Gjældsfordringer med, der fra et privatoeconorøisk Stan^- punet kunne betragtes som Capitaler, og desuden alle vir- Om Arbeidets Ordning. 4