Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger
Forfatter: C.J. Kayser
År: 1857
Forlag: Jacob Lunds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 520
UDK: 331 Kay gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
51
mister dem aldeles. Istedetfor det raae Jern og Kullene
faaer man et nyt Product, der har en større Brugbarhed
end de raae Stoffer, og i hvis Værdi man fuldstændigt
gjenfinder Værdien af dem. Dersom det færdige Produkt
nemlig ikke indeholdt Erstatning for de Stoffer, der ere
anvendte paa Forarbeidelsen af det, vilde denne ikke finde
Sted. Værdien af Hammeren og Ambolten gjenfinder man
derimod kun for en ringe Deel i det; disse Redskaber
blive jo tilbage og kunne utallige Gange anvendes paa
samme Maade, og det er kun for det Slid, de undergaae
ved hver enkelt Anvendelse, at Værdien af de færdige
Producter maa indeholde Erstatning *).
Den Deel af Capitalen, hvis Værdi man saaledes
fuldstændigt gjenfinder i Productet, kalder man den fly-
dende; den Deel derimod, hvis Værdi kun for en Deel
gaaer over i det, kalder man den faste. Til denne høre alle
Redskaber, Bygninger, Grundforbedringer af Jorden, Veie,
Canaler o. s. v.; til hiin derimod alle de raae Stoffer,
som skulle forarbeides; alle de Forbrugsgjenstande, som
Arbeiderneforbruge, imedens de bearbeide de raaeStoffer;
endelig alle de færdige Varer, som vel ere fuldendte i tech-
nisk Henseende men ikke i oeconomisk, fordi de endnu
ikke ere gaaede over i Forbrugerens Haand, og som deels
findes i Kjøbmændenes Varelagere, deels ere paa Veien fra
et Sted til et andet. Den flydende Capital bestaaer saa-
ledes af Forbrugsgjenstande paa ethvert Trin af For-
arbeidelse fra den første Begyndelse til den sidste Fuld-
endelse; den faste Capital derimod af Redskaber, som
ere bestemte til at understøtte Productionen, men ikke
*) Wilson: Capital, Currency and Banking. S. 122.
4*