Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

52 selv umiddelbart skulle tilfredsstille menneskelige For- nødenheder. Hver af disse Dele af Capitalen frembyder sine Sær- egenheder saavel med Hensyn til de Forandringer, den selv undergaaer under Productionen, som til den Maade, hvorpaa den understøtter denne, og de maae derfor gjøres til Gjenstand for en nøiere Betragtning. Den flydende Capital er i en stadig Bevægelse og gaaer bestandigt fra en Form over i en anden. De raae Stoffer undergaae en Række af Forandringer, forinden de omsider blive skikkede til at gaae over i Forbrugerens Haand; Kornet bliver forandret til Meel, dette igjen til Brød; Hørren bliver forandret til Garn, dette igjen til Lærred o. s. v. Naar endelig Gjenstandene have faaet deres sidste Fuldendelse, blive de forbrugte og miste saa- ledes deres Værdi; men denne frembringes paany i Resul- tatet af det Arbeide, som Forbrugeren udfører, medens han forbruger dem. De Redskaber derimod, af hvilke den den faste Capital bestaaer, ere mere ubevægelige og bevare længe den Form, de engang liave modtaget. Fuldkommen fast er imidlertid ingen Capital, da ethvert Redskab slides ved Brugen, og Værdien af det saaledes til en vis Grad gaaer over i det Product, til hvis Frembringelse det anvendes; men denne Forandring skeer kun efterhaanden, som oftest efterat den samme Anvendelse er gjentaget en stor Mængde Gange, og den danner næsten en fuldstændig Modsætning til de betydelige Forandringer, som den flydende Capital undergaaer ved enhver enkelt Anvendelse. I det virkelige Liv foretages de Formforandringer, som den flydende Capital undergaaer, ialmindelighed af forskjellige Personer; Enhver giver Gjenstandene en vis Forarbeidelse, og naar de have modtaget denne, ere