Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger
Forfatter: C.J. Kayser
År: 1857
Forlag: Jacob Lunds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 520
UDK: 331 Kay gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
57
Arbeide efter det andet, alt som Trangen fordrede det, og
der kunde saaledes ikke være nogen Forbindelse eller
noget indre Sammenhæng imellem de forskjellige Slags
Arbeider. Man maatte søge at bringe et Udbytte tilveie
saa hurtigt som muligt, uden Hensyn til om denne Hur-
tighed vilde bevirke, at man erholdt færre og mindre
gode Producter. Under saadanne Forhold vilde menne-
skelig Tilværelse næsten være umulig, undtagen under de
gunstigste Naturbetingelser, i et Clima f. Ex., hvor For-
nødenhederne vare faa, og hvor Naturen med en saa stor
Gavmildhed frembød Midler til at tilfredsstille dem, at
Indsamlingen af disse var uden Vanskelighed: det kan
synes rimeligt nok, at Menneskehedens Vugge har staaet
i saadanne Lande, og at andre mindre begunstigede ere
bievne befolkede af Nybyggere, som vare i Besiddelse af
Capitaler, der vare sammensparede i hine Egne*). Naar
der derimod er samlet flydende Capital, og vi saaledes
er forsynede med raae Stoffer, som vi kunne forarbeide.
med Fødemidler af hvilke vi kunne leve, indtil Productct
er færdigt, ere vi frigjorte for Øieblikkets Trang; vi
kunne da opsætte Nydelsen af de Producter, som vi i
Nutiden frembringe, til Fremtiden, og vi kunne altsaa,
uden at bekymre os om et hurtigt Udbytte, give vort
Arbeide den Anvendelse, ved hvilken det kan blive meest
frembringende. Besiddelse af flydende Capital er en nød-
vendig Betingelse for, at de Former af Arbeidets Organisa-
tion, ved hvilke dets productive Kraft meest forøges, kunne
udvikle sig.
Arbeidet kan nu blive deelt, idet Enhver kan arbeide
i en enkelt Retning, og Forbrugen af Arbeidets Resultater
*) v. Thunen: Der isolirte Staat. Th. 2. S. 113.