Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

58 kan opsættes, indtil de omsider komme i Forbrugerens Haand; Handelen, som omsætter deVarer, som Pro- ducenten ikke selv umiddelbart forbruger, bliver nu mulig, og den faaer et større Omfang, ligesom Capitalen voxer. Imedens hver enkelt Producent maatte staae isoleret med sin Virksomhed, dersom der ikke var nogen flydende Capital, afgiver denne et Forbindelsesmiddel, hvorved det bliver muligt, at alle de isolerede Bestræbelser kunne forenes til et sammenhængende Hele. Den forbinder ikke alene de enkelte Producenter paa samme Tid men ogsaa de forskjellige Tider. Uden Capital maatte en- hver Tid kun sørge for Tilfredsstillelsen af sine For- nødenheder ; men efter at den er samlet, leve vi af For- tidens Frembringelser, medens vi arbeide for at tilfreds- stille Fremtidens Fornødenheder. Den forbinder i oeco- conomisk Henseende den ene Siegt med den anden, og gjør det muligt, at Nationernes oeconomiske Udvikling kan danne et sammenhængende Hele. — Da den Ilydende Capital er det Middel, ved hvilket Arbeidet sættes i Bevægelse og Productionen holdes i Gang, kalder man den Driftscapital i Modsætning til den faste Capi- tal , som man undertiden kaldet Anlægscapital eller Grundcapital. Det fremgaaer af det Foregaaende, hvorvidt det er rigtigt at sige, at Productionen er begrændset af Capi- talen. I sin Almindelighed er denne Paastand urigtig, da der har været en Tid, da man endnu ikke var i Besid- delse af nogen Capital, og man dog er kommet ud af den; men en velordnet Production, som man tænker sig den i et civiliseret Land, er en Umulighed uden Capital, og den vil i det Hele taget ikke kunne udvides uden en foregaaende Forøgelse af denne. Da vi bearbeide Stoffer,