Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

59 leve af Fødemidler og gjøre Brug af Redskaber, som alle ere os overleverede fra Fortiden, er det indlysende, at vi ikke kunne udvide vor Virksomhed, uden at der har fundet en Forøgelse Sted af disse nødvendige Betingelser for vort Arbeide. Den eneste Undtagelse, som i denne Henseende kan være mulig, er den, at Arbeiderne uden at forøge deres Forbrug arbeide mere, og at den Capital, der allerede er i Anvendelse, ligesom erholder en større Energi ved en mere hensigtsmæssig Afbenyttelse, saaledes som dette er Tilfældet ved den Udvikling, Industrien kan mod- tage igjennem en forøget Huusflid. Paa den anden Side er der ingen Grændser for Om- fanget af den Capital, som kan finde Anvendelse i Indu- strien. Grændserne vilde først være naaede, naar alt Arbeide var ordnet paa en saa hensigtsmæssig Maade, og vi i et saa stort Omfang vare forsynede med Redskaber, at en videre Forøgelse ikke kunde bidrage til yderligere at udvikle Arbeidets productive Kraft. En saadan Til- stand er imidlertid saa fjern, at man vanskeligt kan tænke sig den. I de rigeste og i. oeconomisk Henseende meest udviklede Lande gaaer Capitalsamlingen for sig med en stor Hurtighed; men det er saa langt fra, at man hid- indtil har bemærket en saa stor Overflødighed af Capi- tal, at den ikke skulde kunne finde Anvendelse, at man snarere bestandigt stærkere føler Trangen til en yderligere Forøgelse. Da den flydende og den faste Capital hver under- støtter Production«! paa sin Maade, frembyder der sig det Spørgsmaal, om de begge ere lige uundværlige og vigtige. Da de begge ere nødvendige, er det vanskeligt at give nogen af dem Fortrinet. For at Capitalen tilfulde kan yde sin hele Tjeneste, er det imidlertid nødvendigt, at de