Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

61 enten til Dyrkningen af Jorden eller til at foretage Grund- forbedringen ; dersom han altsaa vælger det sidste, maa han i dette Aar lade Jorden ligge udyrket, da han har givet sine Arbeidere anden Beskjæf'tigelse. Naar Aaret er tilende, vil han have sin forbedrede Jord; men han vil ikke have nogen Driftscapital til at sætte det Arbeide igang, som er nødvendigt for, at den igjen næste Aar kan blive dyrket. Han er nødt til at lade den være udyr- ket, og Arbeiderne ville saaledes tabe deres sædvanlige Beskjæf’tigelse. Man kunde sige, at han kunde laane den nødven- dige Capital; men dersom dette Laan blev taget fra den flydende Capital, som allerede bliver benyttet paa et andet Sted, vilde et saa stort Beløb herved blive ført bort fra sin tidligere Anvendelse og mangle der. For at der intet Sted skulde være nogen Mangel, maatte den flydende Capital være voxet med et Beløb, der svarede til det, der var gjort fast i Grundforbedringen af hans Jord, og som endnu ikke havde fundet nogen Anvendelse, enten det nu var skeet ved nye Besparelser eller inaaskee ved For- raad, som hidindtil havde været unyttede. Dette vil inaaskee blive mere tydeligt, naar man istedetfor en enkelt Landmand tænker sig, at et heeltFolk, som er forsynet med alle de Forbrugsgjenstande, der ere nødvendige for at underholde det et Aar, i dette Aar ikke anvendte sit Arbeide paa at frembringe nye Forbrugs- gjenstande, af hvilke det kunde leve i det følgende ; men istedetfor gravede Canaler, byggede Jernbaner o. s. v. Ved Aarets Udløb vilde det være rigeligt forsynet med fast Capital; men det vilde dog være i en hjælpeløs Til- tand, fordi det vilde mangle den flydende Capital, som