Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger
Forfatter: C.J. Kayser
År: 1857
Forlag: Jacob Lunds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 520
UDK: 331 Kay gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
var nødvendig, for at det kunde give sit Arbeide den hen-
sigtsmæssigste Anvendelse og drage den fulde Nytte af
den faste Capital, og denne Tilstand vilde vedblive, indtil
det igjen havde sammensparet flydende Capital; thi det
vilde være umuligt at opløse den faste Capital i sine tid-
ligere Bestanddele og igjen forandre den til Forbrugs-
gjenstande.
Lykkeligviis ere saadanne Tilfælde, hvor Forøgelse
af den faste Capital finder Sted paa den flydendes Bekost-
ning, sjeldne. Enhver, der sidder i en industriel Virk-
somhed, har en saa klar Erkjendelse af den flydende Capi-
tals Vigtighed, at han ikke let formindsker den; og naar
den faste Capital forøges, skeer dette ialmindelighed ikke
paa Driftscapitalens Bekostning men ved Hjælp af de
nye Besparelser, med hvilke Capitalen stadigt forøges.
Undertiden indtræffe dog saadanne Forstyrrelser, endogsaa
i et stort Omfang. I England var der saaledes i 1847
en betydelig Forstyrrelse, som for en stor Deel var bevir-
ket ved de omfattende Jernbaneanlæg, der tildeels vare
gjorte paa den flydende Capitals Bekostning. Naar de
indtræffe ere de sædvanligviis kun kortvarige. De
Nationer, som saaledes efter en stor Maalestok gjøre
Capitalerne faste, ere ialmindelighed i Besiddelse af en stor
Sparsommelighed og af en betydelig industriel Udvikling,
og ville ved Hjælp af disse Egenskaber snart igjen bringe
den flydende Capital op til sit tidligere Beløb, hvilket saa-
meget lettere kan skee, som den nye faste Capital i høi
Grad bidrager til at forøge Arbeidets Udbytte, og derved
ogsaa gjør Besparelser lettere.
Vi have i det Foregaaende seet, hvorledes Capitalen
ved at anvendes i Productionens Tjeneste undergaaer en