Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

74 Land, i Aartusinder er blevet staaende paa det samme Trin af Civilisation, er Europa, denne i mange Henseender fra Naturens Haand saa tarveligt udstyrede Verdensdeel. gaaet langt forud. Selv indenfor Europas Grændser finder man lignende Forhold. Det er ikke de med Hensyn til Naturbetingelser meest begavede Lande, som frembyde den største Udvikling. Medens Grækenland og Tyrkiet, engang Hovedsædet for Videnskab, Kunst og Industri, nu ere hen- sunkne i Barbari, medens Italien og* Spanien kun ere gaaede langsomt fremad, maaskee endogsaa tilbage, have Landene i den mere nordlige Deel af Europa, som i saa mange Henseender ere ugunstigt stillede. hævet sig til en Høide, som aldrig før har været kjendt. Denne Gang i Udviklingen kan synes besynderlig, og det kan være vanskeligt at give en tilfredsstillende Forklaring af den; dog maa man vistnok søge en af de medvirkende Aarsager deri, at Naturforholdene selv ud- øve en anden Indflydelse, end man ved første Øiekast skulde troe. For at Mennesket ret skal udfolde sin hele Energi, trænger han til en Spore, som han mangler i de Lande, hvor et mildt Clirna og en rig Natur med en stor Gavmildhed tilfredsstille hans Fornødenheder. Hverken Hensyn til Nutiden eller til Fremtiden tvinger ham til at arbeide, og han henfalder derfor let til Uvirksomhed. I et nordligt Land derimod, hvor Naturen er mindre gav- mild, hvor han i Aarets ene Halvdeel maa tilveiebringe Fødemidler for den anden, føler han Mangelens Spore. For at gjøre sin Stilling taalelig, maa han arbeide strengt, og i den gode Aarstid samle Forraad for den Tid, da Naturen Intet yder ham. Arbeidsomhed og Sparsomme- lighed, som først vare en Nødvendighed, blive siden en