Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

Forfatter: C.J. Kayser

År: 1857

Forlag: Jacob Lunds Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 520

UDK: 331 Kay gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 540 Forrige Næste
77 længere Tid have været Sædet for en betydelig Civilisation. Udvandrerne begive sig ikke til rige og civiliserede Lande; men de søge deels en større politisk, religiøs og industriel Frihed, end deres Fødeland tilbyder dem, deels rigere Natur- kræfter og en jomfruelig Jord, som kun trænger til Dyrk- ning for i rig Fylde at give sin Afgrøde. Denne Op- dyrkning forudsætter imidlertid et betydeligt Arbeide, og det er derfor nødvendigt, at Udvandrerne ere i Besiddelse baade af Capitaler, hvormed de kunne grundlægge en Virksomhed i deres nye Hjem, og af en Energi, der sætter dem istand til at overvinde alle Besværligheder. Saadanne Udvandringer kunne derfor kun finde Sted fra Lande, der ere vidt fremskredne i Civilisation og besidde be- tydelige Rigdomme. Dersom hele Verden var i Besiddelse af en lignende Rigdom som England, og alle Folkeslag af en lignende Dygtighed og Energi som dette Lands Be- boere. vilde det maaskee ikke vare længe, inden Befolk- ningen paa Jorden vilde blive fordeelt mere i Overens- stemmelse med dennes forskjellige Naturbetingelser. Medens Naturforholdene udøve en mindre Indflydelse paa Productionens Omfang, ere de derimod af stor Betydning med Hensyn til den Retning, i hvilken den udvikler sig hos ethvert Folk. Alle Lande ere ikke lige skikkede til enhver Art af Production. Jordens og Cli- matets Beskaffenhed, Havets Nærhed, de Metaller, Jorden gjennner i sit Skjød, give de forskjellige Nationer An- visning paa forskjellige Næringsveje. For at et Land kan naae den største oeconömiske Udvikling er det især af Vigtighed, at det nøie kjender sine naturlige Forhold og ikke søger at give sit Arbeide en Retning, som ikke svarer til dem.