Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

76 dem ikke for at bosætte sig i mere milde? Den første Deel af Spørgsmaalet er meget vanskelig at besvare. Der er faa Puncter i Historien, som ere mere dunkle end Aar- sagerne til Menneskeslegtens Udbredelse over Jorden. Rimeligviis have de Udvandringer, som have bevirket den, ikke været en Følge af frit Valg men af Tvang. De Svagere ere bestandigt bievne fortrængte fra de rigere Egne af de Stærkere. Efterat dette Forhold der- imod engang har dannet sig, er det ikke saa vanskeligt at forklare sig, at det er vedblevet. Uden at tale om den Kjærlighed til Fødested, som kan binde Befolkningen til en vis Egn, vilde en saadan Forandring være en Umulighed af oeconoiniske Grunde. Mennesket slaaer ligesom Rødder i den Jordbund, hvor han fødes, og om ogsaa en Enkelt under gunstige Forhold kan forandre sit Opholdssted, er det dog de Flestes Lod at leve, hvor de ere fødte. En Udvandring af et heelt Folk er forbundet med saa store Vanskeligheder og Besværligheder, at den kun lader sig gjennemføre under ganske særegne Forhold. — Historien frembyder kun Exempél paa to store Folkevandringer. Den første fandt Sted i de første Aarhundreder af den christelige Tidsregning, da barbariske Horder oversvøm- mede det civiliserede Europa, undertvang dets Befolkning og bemægtigede sig dennes Rigdomme. Saadanne Folke- vandringer kunne kun linde Sted til rige Lande, i hvilke Civilisationen er i Forfald, og hvor den, istedetfor at hæve Menneskets aandelige Styrke, undergraver den og 2'jør Befolkningen værgeløs imod den raa physiske Kraft. Den anden foregaaer i vore Dage igjennem de omfattende Udvandringer, som finde Sted til de uopdyrkede Egne i America, og som udgaae deels fra Europa, deels fra de Dele af de nordamericanske Fristater, som allerede i