Om Jernbaneanlæg i Jylland
Forfatter: L. Nissen
År: 1855
Forlag: Trykt hos I. Davidsen.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 50
UDK: 385
Emne: I Commission hos C. U. 91. Reikels Bo og Arvinger.
afskediget Oberst,
C. af D. og D. M.
Salget fleer, uden Fradrag af Trykningsomkostninger, til Fordeel for den militaire Enkekasse af 1847; den ansatte Priis pr. Eksemplar er 24 Skilling R. M.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
betydelige Forandringer ved Naturvirkmnger, og den maa
ialtfald, hvor nyttig den end tør være for Liimfjordens
Egne, synes utilstrækkelig for den hele paagjeldendej Pro-
vinds; nemlig fra Liimfjorden sonderefter sinde vi paa hele
Strækningen as c. 25 Mile indtil Provindsens sydlige
Grændse ikkun Ringkjobing Fjord/hvor Indledet dog er
for vanskeligt, af for ringe Dybde og underkastet for hyp-
pige Naturforandringer til væsentlig at kunne komme i Be-
tragtning som Udskibningssted for Provindsen eller ved denne
Leilighed; og ikke sorend i Syd, faa Mile fra Jyllands
. Grændse, træffe vi Hjerting, der frembyder en god Med
og allerede nu har nogen Skibsfart, men behover et Havne-
anlæg for at kunne svare til den Hensigt at være i Syd
Jyllands Hovedafskibningssted.
Dette Havneanlæg tor alligevel antages for at blive
hverken særdeles vanfleligt eller bekosteligt, og de efterstaaende
Bemærkninger om Forholdene der ville yderligere oplyse,
at der er al rimelig Udsigt til, at Hjerting Havn fyldest-
gjorende vil kunne svare til denne nyligen antydede Be-
stemmelse, at være et Hovedudgangspunkt for Skibsfarten
vesterpaa eller især paa England.
Det er forst i denne Beliggenhed, at Nordsoen opho-
rer med hine skadelige Tilsandinger, som yttre sig paa Ag-
gercanalm ved at forandre Farvandet, og som ved Ring-
kjobing Fjord have i Tidens Lob flyttet Udløbet mere og
mere sydester; derimod Udlobet fra Hjerting, navnligen
Graadyly har holdet dets Dybde i Mands Minde og det
saakaldte Molledyb der, hvilket turde være beleiligere at be-