Industrien og Boligforholdene
År: 1917
Forlag: Nikolai Olsens Bogtrykkeri
Sted: Kristiania
Sider: 84
Særtryk av >>Norsk tidsskrift for haandverk og industri>>
Særtryk Nr. 6
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
taket; det vil med andre ord si at tillempe den i Syd-
varanger almindeligst benyttede byggemaate for sel-
skapets bedrift, og arbeiderne har fundet denne type
meget hensigtsmæssig for sit bruk. Bygningerne avgir
rum for 2 leiligheter, hver med stue, kjøkken og gang
i 1ste etage og med et større soverum og opbevarings-
rum i kvistetagen. Det var forutsætningen at disse
bygninger skulde kunne opføres for kr. 4400,— å 5400,—
pr. hus eller 75 å 90 kr. pr. m.2 bebygget areal og
kr. 2700,— pr. leilighet, men efter de i de sidste 2
aar stedfundne voldsomme stigninger paa materiale og
arbeidsløn er forutsætningen for den nævnte bebyg-
gelse helt forrykket og vil heromhandlede bygninger
med de nuværende byggepriser sandsynligvis komme
til at koste kr. 7600,— eller kr. 3800,— pr. leilighet.
Der er dels opført dels under opførelse ialt 75 byg-
ninger av den nævnte type, hvorav 40 paa Kirkenes
og 35 ved grubefeltet. Istedenfor almindelige laft-
verksvægge er der i enkelte av bygningerne benyttet
3" plankelaft og med en utvendig staaende panel av
uhøvlede bord. Denne byggemaate er vistnok vel saa
hensigtsmæssig som tømmerlaft, men falder noget kost-
barere. For om mulig at opnaa besparelser i bygge-
omkostningerne gjøres der nu forsøk med at anvende
hul cementsten — Rexsten — som slaaes paa bygge-
stedet for opførelse av en tillempet type av disse byg-
ninger. Med de svære priser paa cement m. v. er det
dog tvilsomt at der kan opnaaes nogen besparelse, men
regnes der med at byggemaaten vil bli solidere og
husene varmere. Sidstnævnte byggemaate kan dog
kun anvendes hvor der haves god byggegrund, saa-
ledes at tælehivning av grundmurene ikke kan be-
frygtes.
83