Hvorledes drives praktisk og økonomisk Fjerkræavl
I de forenede Stater og Kanada

Forfatter: W.A. Kock

År: 1910

Forlag: Det Schønbergske Forlag, ( For Norge J.W. Cappelen).

Sted: København, (Kristiania).

Sider: 96

UDK: 636 5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 104 Forrige Næste
13 standen mellem Stængerne beregnes til 16 Tommer og mellem den bageste Stang og Væggen li Tommer. I barsk Vejr kan et groft Lærred rulles ned for Sovepladsen eller Rammer, forsynet med præpareret Lærred, kan svinges ned herfor. Medens flere sætter Rederne under Fangebrædtet, foretrak Brown at sætte disse ved den ene Side. I Rederne, Kontrolreder anvendtes ikke, var benyttet Savsmuld og Indgangen til dem var fra Siden, idet Forsiden vendte ind mod Væggen. Fra den ene Af- deling til den anden førte en Dør. Ude fra fandtes et Par Indgange forsynede med Entre, der afgav Rum til Redskaber. Almindelig var det ogsaa, at en lang Gang løb langs Hønsehusets Bagvæg, og herfra førte en Dør ind til Afdelingerne. I Redernes Bagside, der vendte op mod Gangen, fandtes da en Klap, saaledes at Æggene kunde udtages fra Gangen. Hvor Gødningsbrædt ikke anvendtes og Gødningen faldt paa Jorden, blev der daglig kastet Støv over Gødningen. Rensningen udførtes da 3 a 4 Gange om Maaneden. Gødningen opbevaredes under Dække og benyttedes hos Brown til Kartoffeldyrkning; afsat til Gartnerierne vil den hjembringe 25 til 35 Cents pr. Bushels. I Skillerummene var indsat Beholdere til Vand, Foder, knuste Smaasten og Trækul, saaledes at det kan gøre Nytte hos to Af- delinger. Selve Gulvet bestod af den bare løse Jord, hvorpaa der om Vinteren og Efteraaret lægges et Lag tørre Egeblade. I et Hjørne fandtes Askebadet. Foderet bestod af Blødfoder og Korn; førstnævnte gaves her yderst let vædet om Morgenen i to Gange i de saakaldte »Feeding Hoppers«, store overdækkede Trug. Kornfoderet om Eftermid- dagen i de tørrede Egeblade, saa meget, som Hønsene kunde for- tære. Foderforbruget androg 18 a 20 Kvt. pr. Høne. Hver 3die Dag skiftedes med følgende Blødfoder Blanding: Første Dag 32 Pd. hel Hvede sat i Støb, 15 Pd. Maismel, 25 Pd. Boghvedemel, 10 Pd. Hvedeklid, 5 Pd. Maisglutten, 8 Pd. Luzern- mel, 5 Pd. Kødfoder, 5 Pd. knuste Ben, 2 Pd. Trækul og 2 Haand- fulde Salt, som Kornfoder Hvede. Den anden Dag 17 Pd. hel Hvede sat i Støb, 40 Pd. Hvedemel, 8 Pd. knust Mais, 8 Pd. Hørfrømel og 9 Pd. Hvedeklid. Desuden Luzernmel, Kødfoder, knuste Ben, Trækul og Salt som første Dag, som Kornfoder Havre. Tredje Dag 27 Pd. hel Rug sat i Støb, 20 Pd. Hvedemel, 20 Pd. Maltspirer, 5 Pd. Bomuldsfrømel, 5 Pd. Hvedeklid samt Luzernmel, Kødfoder,