Hvorledes drives praktisk og økonomisk Fjerkræavl
I de forenede Stater og Kanada
Forfatter: W.A. Kock
År: 1910
Forlag: Det Schønbergske Forlag, ( For Norge J.W. Cappelen).
Sted: København, (Kristiania).
Sider: 96
UDK: 636 5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
standen mellem Stængerne beregnes til 16 Tommer og mellem den
bageste Stang og Væggen li Tommer. I barsk Vejr kan et groft
Lærred rulles ned for Sovepladsen eller Rammer, forsynet med
præpareret Lærred, kan svinges ned herfor.
Medens flere sætter Rederne under Fangebrædtet, foretrak
Brown at sætte disse ved den ene Side. I Rederne, Kontrolreder
anvendtes ikke, var benyttet Savsmuld og Indgangen til dem var
fra Siden, idet Forsiden vendte ind mod Væggen. Fra den ene Af-
deling til den anden førte en Dør. Ude fra fandtes et Par Indgange
forsynede med Entre, der afgav Rum til Redskaber. Almindelig
var det ogsaa, at en lang Gang løb langs Hønsehusets Bagvæg, og
herfra førte en Dør ind til Afdelingerne. I Redernes Bagside, der
vendte op mod Gangen, fandtes da en Klap, saaledes at Æggene
kunde udtages fra Gangen. Hvor Gødningsbrædt ikke anvendtes
og Gødningen faldt paa Jorden, blev der daglig kastet Støv over
Gødningen. Rensningen udførtes da 3 a 4 Gange om Maaneden.
Gødningen opbevaredes under Dække og benyttedes hos Brown til
Kartoffeldyrkning; afsat til Gartnerierne vil den hjembringe 25
til 35 Cents pr. Bushels.
I Skillerummene var indsat Beholdere til Vand, Foder, knuste
Smaasten og Trækul, saaledes at det kan gøre Nytte hos to Af-
delinger. Selve Gulvet bestod af den bare løse Jord, hvorpaa der
om Vinteren og Efteraaret lægges et Lag tørre Egeblade. I et
Hjørne fandtes Askebadet.
Foderet bestod af Blødfoder og Korn; førstnævnte gaves her
yderst let vædet om Morgenen i to Gange i de saakaldte »Feeding
Hoppers«, store overdækkede Trug. Kornfoderet om Eftermid-
dagen i de tørrede Egeblade, saa meget, som Hønsene kunde for-
tære. Foderforbruget androg 18 a 20 Kvt. pr. Høne.
Hver 3die Dag skiftedes med følgende Blødfoder Blanding:
Første Dag 32 Pd. hel Hvede sat i Støb, 15 Pd. Maismel, 25 Pd.
Boghvedemel, 10 Pd. Hvedeklid, 5 Pd. Maisglutten, 8 Pd. Luzern-
mel, 5 Pd. Kødfoder, 5 Pd. knuste Ben, 2 Pd. Trækul og 2 Haand-
fulde Salt, som Kornfoder Hvede. Den anden Dag 17 Pd. hel Hvede
sat i Støb, 40 Pd. Hvedemel, 8 Pd. knust Mais, 8 Pd. Hørfrømel og
9 Pd. Hvedeklid. Desuden Luzernmel, Kødfoder, knuste Ben,
Trækul og Salt som første Dag, som Kornfoder Havre. Tredje Dag
27 Pd. hel Rug sat i Støb, 20 Pd. Hvedemel, 20 Pd. Maltspirer, 5
Pd. Bomuldsfrømel, 5 Pd. Hvedeklid samt Luzernmel, Kødfoder,