Trafiklinier I Stor-København 1910-1940
Forfatter: Rolf Erslev
År: 1909
Forlag: Jacob Erslevs Forlag
Sted: København
Sider: 29
UDK: 656.0
Kritik Og Forslag
Med 9 Planer Og 14 Billeder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
Boulevardtunnellen var farbar, blive fri for en Jernbanelinie, der i Niveau
overskærer en Række Gader, og de vilde i Stedet selv faa Raadighed over
Arealer, som vilde tillade dem at anlægge de føromtalte vigtige Hoved-
aarer for Stor-Københavns fremtidige Trafik, »Frederiksberg Boulevard« og
»Lersøboulevarden«.
Hvis det, som her er udviklet om Fremtidens Bybaner, maatte
vinde Bifald, vil det jo føre til, at de af Statsbanerne fattede Planer maa
ændres ikke saa lidt, men det bør dog mærkes, at der saa langt fra er
Tale om at paalægge Staten ny Byrder, at lige det modsatte gælder. Op-
givelsen af Ringbanelinien betyder en Besparelse af Millioner, og den Ka-
pital, som Staten sætter i den tredie Tunnel, faar den jo siden tilbage,
efter i Mellemtiden at have nydt rigelige Renter ved de Besparelser, som
der lige er peget paa.1
Ogsaa Københavns Kommunes Projekter maatte ændres, dog kun
paa et enkelt, højst begrænset Punkt, som endog vil være til stor Fordel
for Fremtidens Trafik.
Den projekterede Gadeplan over det gamle Baneterrain er selv-
følgelig ikke bestemt med Henblik paa fremtidige Bybaneanlæg. Skal man
senere skaffe Plads for Tunnelen til Aaboulevardlinien, vil den, idet den
forlader det aabne Baneareal, passere hen under flere Bygninger, før den
naar Gyldenløvesgade. De kommende kostbare Huse her vil fordyre By-
baneanlægget betydeligt, saa man bør overveje, om man ikke kan for-
mindske Udgiften.
Vil man bibeholde det projekterede Gadenet, kunde man støbe
Tunnelen før Bebyggelsen, saaledes at Ekstraudgiften kun blev et Rente-
tab. Ved en mindre Forandring i Gadeplanen kan man imidlertid opnaa,
at man kan støbe Tunnelen senere uden at berøre en eneste Bygning.
1 Det indses forøvrigt let, at en stor Del af disse Besparelser er ganske uafhængige af
Spørgsmaalet om en Bybane, og at Statsbanerne derfor i alle Tilfælde vil have økonomisk Fordel
af at anlægge den tredie Tunnel. At man i en nær Fremtid vil faa Brug for 6 Spor gennem
Boulevarden, har jeg paavist i en anden Artikkel (»Ingeniøren« 1908 Side 246 o. flg.)