Trafiklinier I Stor-København 1910-1940

Trafiklinier i Stor-København. Hovedstaden med omliggende Kommuner, Stor-København, har Aar 1909 ca. 600,000 Indbyggere, medens Tallet i 1863 kun var 190,000; det svarer til en aarlig Stigning paa ca. 21/2 Procent. Med samme For- øgelse vil Stor-København Aar 1930 være naaet til Millionen — enten det nu bliver dette eller et andet Aarstal, lærer det os. at Hovedstaden vokser hurtigt. Det er klart, at Anlæg, som er store nok for en By paa 1/2 Million, neppe alle vil være tilstrækkelige og gode for en Millionby, og lige saa indlysende er det, at man i Tide bør klargøre sig den heldigste Ordning for Millionbyen; man undgaar derved at begaa Fejl, som det senere vil koste mange Penge at rette, og man kan, ved i Tide at have de kommende Anlæg for Øje, senere gennemføre dem med ringere Bekostning. Netop i de nærmeste Aar vil Forudseenhed paa disse Omraader have den mest afgørende Betydning. København breder sig hovedsagentlig paa den Maade, at der i Ud- kanterne og i Omegnen opstaar Villabyer, som efterhaanden ombygges til Gader med høje Huse — men medens Bredden af Vejene var god nok for en Villaby, bliver det til Gyder mellem de høje Huse. De nye Bygnings- love, baade i København, Frederiksberg og Gentofte Kommuner, søger at raade Bod paa disse Tilstande ved at forlange, at alle nye Bygninger skal ligge mindst 15 Alen fra Vejens Midtlinie; disse Love sikrer derfor, at Stor-København efterhaanden faar luftigere Kvarterer. Imidlertid, medens disse 30 Alens Gader er fortræffelige som Sidegader, stiller Hovedgaderne ganske andre Fordringer til Gadebredden, da Trafikken ikke alene er større, men stiger Aar efter Aar. Fordringerne om hurtig Kørsel med Sporvogne og Automobiler vokser med de lange Afstande, men uden brede Hoved- gader kan Farten ikke forøges! Trafikken i en By er ganske naturligt størst i Byens Midte og af- tager ud mod Udkanterne; derved fremkommer en Fare for, at Hoved-