Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

58 'folmindskes Dekompositionen. Med flere enkelte Legemer f. Ex. Phosphor og Metaller reduceres den til Qvælstoftveilte under disses Iltning. Den farver alle organiffe Legemer gule cg anvendes derfor til at trykke gule Figurer paa Uldtoier. Den fryser ved — 40° og tiltrækker begjærligt Band. Naar man ved Destillation af en fortyndet Salpetersyre, hvorved forst næsten reent Vand gaaer over, kan bringe dens Koge- punkt til 120° og dens spec. Vægt til 1,42, kan den overde- stilleres uforandret. Dens Atom er &■. Tilberedes Salpetersyre med den halve Vægt Svovlsyre, erholdes i Retorten neutralt svovlsuurt Kali, og i Forlaget en dunkelrod, uigjennemsigtkg Vædske, over hvilken staaer en rod Oas. Denne kaldes den rygende Salpetersyre. Ved Kogning kan den befries fra den nitrose ^yre, og Salpeter- syren bliver farvelos. En tredie Art Salpetersyre er Skedevand o: en for- tyndet, farvelos Vædste, som erholdes af Salpeter og Jern- vitriol og opfanges i egne Glas med Vand. Det bor have en spec. Vægt af 1,22. , Salpetersyren horer til de stærkeste Syrer og folger efter Svovlsyre. Paa Grund nf den Lethed, hvormed den afgiver Ilt, horer den til de sædvanlige Midler, hvorved man paa den vaade Vei ilter andre Legemer; den fortyndede Syre ilter Le- gemerne lettere. Af de Legemer, der ved Oplosning i fortyndede Syrer, udvikle Brint, bliver den fortyndede Syre, deels saaledes decomponeret, at der udvikler sig Qvælstofforilte og-tveilte, deels decomponeres Salpetersyren og Vandet i et saadant For- hold, at der dannes Ammoniak, som forbinder sig med en vis Portion Salpetersyre. Exempler herpaa give Zink, Tin, Jern, i fortyndet Salpetersyre. Det forste udvikler Qvælstofforilte, det andet Qvælstoftveilte, det treble er ikke forbundet med no- gen Gasudvikling. I alle 3 Tilfælde dannes salpetersurret