Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

8 W Trækken i Skorstene, i Tørreindretninger, Lufttræk imellem varme og kolde Stuer, beroe derpaa, at den varme Luft, som mindre væqtfuld, stiger. Paa samme Egenskab har man grun- det en egen Maade at varme Værelser. Fordi Solen varmer Landet stærkere,end Vandet, have alle Vande Indflydelse paa Vinden, og paa de hede Landes Kyster opstaaer Ssevind om Dagen og Landvind om Natten. Næsten alle Vinde beroe paa Varmens Virkning. Varmen kanmaales vedLegemersUdvidelse. Man bruger hertil meest Oviksolv i et dertil indrettet Glasror. Redskabet kaldes Barmeprover eller Thermo- meter. Toepunktet og Kogepunktet ere Endepunkterne af vor Barmemaalestok. Naar Maalestokken deles i 100 Dele, kaldes Thermome- tret det hundredgradige; naar det er deelt i 80, kaldes det det Reaumurske. Led Toepunktet sættes 0, og Graderne derunder kaldes Frostgrader. Kuldegrader, negative Grader, og Tegnet — sættes foran. Naar man frygter Misforstaa- else, sættes foran Graderne over 0 et P f. Ex. -s- 20° bety- der 20 Grader over Toepunktet; — 20° betyder 20 Grader derunder. 4 Grader Reaumur udgjsr det samme som 5 Gra- der efter Hunvreddelingen. Man har blandt flere Jnddelin- ger ogsaa det Farenheitfle, som tæller 0° ved en vis kunstig tiuibe, 32° ved Toepunktet, 212° ved Kogepunktet. Man betegner det hundredgradige Thermometer med C, efter Cel- fine, det Reaumurste med R, det Farenheitske med F. Det forste af disse er det, som her i dette Skrift benyttes. Bar- mcmaalet er i det Farenheitske Thermometer inddeelt i 212 — 32 — 180 Grader; 9 af diese udgjor 5 C eller 4 R. Man indseer let, at 32 F = 0 C og ligeledes 0 R, (32 P 9)o — 4io f = 5° C = 4 R, (32 | n. 9)° F = n. 5° C = n. 4° R. Et vist Antal af Farenheitfle Grader for- vandles til hundreddelige ved først derfra at drage 32, og at multiplicere det Overblevne med 5 og dividere med 9, f. Ex. 1*