Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

67 under Betragtningen af Brinten og Ilten have godtgjort, at det bestaaer af (2 Maal) Brint og (1 Maal) Ilt, som i og for sig ere Luftarter, medens det ved deres chemiffe Forbin- delse fremstaaende Legeme ved sædvanlig Temperatur ec draabe- flydende. Vand findes, som bekjendt, i dampformig, draabe- flydende og fast Form. Det er et af Naturens store Opløs- ningsmidler , hvorfor næsten alt Vand indeholder fremmede Bestanddele, hvorfra det kan renses ved Destillation. Regn- vand ec næsten frir for fremmede Dele; Sueevand endnu mere. Reent Vand er farve- lugt- og smagløst, leder Elektri- citeten ret godt, naar det er koldt, og er flydende over 0°. Vand er, som alle Vædsker, i flydende Form kun lidt elastisk, og derfor kun lidet sammentrykkeligt; dets spec. Vægt ansættes til 1,000, og tjener til Maalcstok for draabeflydende og faste Legemers spec. Vægt. Som alle andre Legemer, bliver Van- det udvidet ved Varmen; men mærkeligt er det, at det har sin største Tæthed ved omtrent -s- 4°, men fra dette Punkt ud- vider det sig saavel ved Afkjoling, som ved Opvarming; det har altsaa storre Rumfang ved 0° end ved -s- 4°, saa at under denne Grad det koldere Vand vil staae ovenpaa og fryse, medens det paa Vunden bestandigt beholder denne Tcm- peratur og vedbliver -■ at være flydende. Denne mærkelige Egenskab ved Vandet fortjener saa meget mere Opmærksomhed, som en stor Deel af den kolde Zone maatte være ubeboet, hvis dette ikke forholdt sig saaledes; thi i manglende Fald vilde endog de storre Soer bundfeyse. I Havet finder denne Vandets storste Tæthed ved 4° ikke Sted. Vandet ko- ger ved 28 " Barometerhoide, ved 100° C (80° R), og ud- vikler da Vandgas, som holder Ligevægt mod Luftens Tryk og indtager 1700 Gange storre Rum end Vandet. Vand indsuger atmosphærisk Luft og meer eller mindre af de øvrige 5*