Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

104 Begge Mstene ere stærke Saltbaser og udfælde derfor an- dre Ilter; deres Atom — k, n». Overilterne erholdes, naar Radikalerne brændes i Ilt paa en Solvskive. De ere gule. Lithion, Kalk, Natron og Ammoniak, kaldes Alkalier eller M sk og adffille sig fra de alkaliske Jordarter ved lettere Oploselighed og derved, at deres kulsure Salte ere opløselige. B, Foreninger mellem Chlor og mere positive enkelte Legemer. Chlor kan forenes med de samme enkelte Legemer, som Ilt, og skjondt positiv i Forhold til Ilten, har den dog større Slægtskab til de positive Legeme, end denne. De enkelte Le- gemer forenes endog uden Varme umiddelbart med Chlor, und- tagen Qvælstof, som blot forenes dermed, naar det skilles fra Brint. Fluor forenes ligesaa lidt med Chlor, som med Ilt. Under Foreningen udvikles Varme, undertiden faa stærkt, at man sporer Forbrændings Phænomener s. Ex. ved Kobber, An- timon, Arsenik, Bismuth, Zink, naar de i Pulverform brin- ges i Chlorgas, hvori de tændes af sig selv. I Chlorvand opløses næsten alle Metaller og danne Chlormetaller. Ilterne af positive Legemer reduceres ved Chlor, naar det befries fra Vand ved Chlorcalckum. Naar derfor Chlor ledes gjennem en alkalisk Oplosning eller en Blanding af en uop- loselig stærk Saltbase med Vand, faaes et Chlorid og tillige Chlorsyrling og Chlocsyre, som indgaae Foreninger med den ude- componerede Base. Chlor virker ikke paa negative Ilter, uden at disse forst blandes med Kulpulver og ophedes i Ror til stærk Glødning, medens Chlocgasen ledes gjennem Ntzret, som