Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

120 C, Foreninger mellem Svovl og andre enkelte Legemer. Ved hoiere Temperatur forenes Svovl med neesten alle enkelte Legemer, med nogle ogsaa ved almindelig Temperatur. Ved Foreningen udvikles Varme og undertiden tillige Lys, saa at Legemet, som forenes med Svovlet, forbrænder. De fleste Metaller kunne sammensmeltes med Svovl, nogle derimod for- dre en faa stærk Varme, at Svovlet vilde forflygtiges forin- den. Et Ilte blandet med Svovl og ophedet, udvikler Svoyl- syrling, og Resten af Svovlet forener sig med det reducerede Metal. Er Iltet stærkt positivt, f. Ex. et Alkali, iltes en Deel Svovl til Svovlsyre, som i Forbittdelse med en Deel af Iltet forener sig med den frembragte Svovlforening; herved bliver omtrent f af Iltet formet med Svovlsyre, medens de i blive Svovlmetal. Svovlmetaller have ofte metallisk Udseen- de, ere i Almindelighed uigjennemsigtige, lede Elektriciteten, kunne ikke smeddes, ere for det meste uoploselige i Vand; dog have i Almindelighed de Metaller, som have opløselige positive Oxyder, ligeledes i Vand opløselige Svovlforeninger. De fleste enkelte Legemer forene sig med Svovl i flere bestemte Forhold; mange Metaller have, flere Svovlforbindelser end Ilter, men nogle af dem ere proportionale med Ilterne. Svovlet i et Svovlmetal er dobbelt i Vægt imod Ilten i det tilsvarende Ilte. Ophedes et svovlbundet Legeme uden Adgang af Luft, afgiver det Svovl, hvis det var en hoiere Svovlforbiudelse og reduceres til en lavere; sædvanligen vedligeholder sig da kun den Svovlforbindelse af et Metal i Heden, som er proportional med den stærkeste Saltbase af samme Metals Ilter. Ophe- des et Svovlmetal med'Adgang af Luft, iltes Svovlet og Ba- sen, det forste til gasförmig Svovlsyrling, den sidste til det