Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

130 Svovl og Jern. Jernets Slægtskab til Svovl er saa stort, at det ester Ophedning til den Varmegrad, hvori det kan sveitses, steoget med Svovl, oploses, og flydende Svovljern drypper ned i store Draaber. Stiller man paa en til denne Varmegrad ophedet Jernstang et Stykke Stangsvovl, gaaer det i faa Dieblikke gjenncm, og Hullet faaer Svovlets Form. Med Staal skeer det hurtigere j med Stobejern lader intet af disse Forsog sig gjore. Jernet har 5 Svovlforbindelser. De to laveste Forbindelser ere sortegraae Pulvere, som, let opløses i Syrer paa Bandets Pekostning og drages af Magneten. Den tredie Svovlforbindelse er metalglind- sende, giver et guulagtigt Pulver og tiltrækkes af Magneten, iltes i fugtig Luft til svovlsuurt Jernforilte, oploses i fortyn- dede Syrer uden at efterlade Svovl og udvikler da Svovl- brintegas. Det sindes undertiden i Steenkulsgruber og er da farligt, da der ved dets Iltning i fugtig Lust til svovlsuurt Jernforilte udvikles saa megen Varme, at det kan tænde sig. Det er proportionalt med Foriltet. Den fjerde Svovlforbindelse erholdes, naar Jerntveiltct, ikke ophedet højere end til 100°, udsættes for en Strøm af Svovlbrintegas, saalænge som der dannes Band; bliver Temperaturen for høi, decomponeres Svovlbrintegas, hvis Brint udvikles, medens dets Svovl i Forening med den fjerde Svovlforbindelse danner den femte. Den har en graa, guulagtig Farve, dog hverken saa guul Farve eller saa megen Glands som Svovlkiesen. Den tiltrækkes ikke as Magneten; ved begyndende Glødning danner den Magnetkies og afgiver lidt Svovl; den oploses i sortyndet Svovlsyre og Saltsyre under Udvikling af Svovlbrintegas og efterlader den følgende Svovlforbindelse; ved den hoieste Iltning af begge Bestand- dele opstaaer svovlsuurt Ierntveilte. Den er proportional