Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

137 lumen.' Naar Gasen kommer i Forbindelse med en gasförmig eller flygtig ,Syre, f. Ex. Kulsyre, Salpetersyre; forenes begge til en hvid Rog. Dens Atom = ti3 N. Ammoniak opløser flere Metalilter f. Ex. Kobberfo rilte, Zink- ilte, Koboltilte 2C. Med Guldilte, Platinilte og Solvilte gi- ver Ammoniak uopløselige Forbindelser, som ved Ophedning afbrænde med et heftigt Knald, idet der datlnes Band, Qvæl- stof udvikles og Metallet reduceres. Disse Foreninger kaldes K n al guld rc,; de explodere ogsaa ved Berøring med et Haardt Legeme; en liden Qvantitet især af Knaldsølv kan endog under Band explodere saa heftigt, at det kan sonder- splitte en Metalplade hvorpaa det afbrændes. Naar flydende concentreret Ammoniak bringes under den galvaniske Soiles Virkning, decomponeres den i Qvælstof og Brint, men er den negative Leder flutter med Qviksolv, ud- vikles Ilt ved den positive Pol og Qviksolyct begynder at til- tage i Volumen, blive smoragtigt, ligesom naar det opløser et andet Metal, og bliver endeligen blygraat, krystallisk og saa let, at det flyder op til Overfladen, men decomponeres der i Ammoniakgas og Brint med Bruusning og Varmeudvikling, og Qviksolvet bliver tilbage med sin oprindelige Størrelse. Dette Phcenomen synes at maatte forklares paa samme Maade, som den under lige Omstændigheder stedfindende Decomposi- tion af de fixe Alkalier, og altsaa maa et metallist Legeme være forbundet med kviksølv; dette Metal kalde vi Ammo- nium, hvilket ikke kan stilles fra Qviksolvet. Phænomenet lader sig forklare paa 2 Maader: enten er den flydende Am; mcmiak et Ilte af, en vis metallisk Base, som optages af Qviksolvet, medens Ilt udvikles, eller ogsaa er det Vand, som decomponeres, hvis Ilt frigjores, medens dets Brint forener sig med Ammoniaken til Ammonium, som saaledes kom; mer til at bestaae af 1 Maal Qvælstof og rimeligviis 4 Maal Brint.