Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

 1,38 Naar Chlorgas ledes gjennem en stærk Ammoniakopløsning, tænder sig hver Blære og reen Qvælluft udvikles; derved dannes Ammonium, som i Forbindelse med Chloren danner Chlorammonium eller Salmiak; tilsidsr er al Ammoniaken forvandlet til Salmiak og Qvælluft; fortsætter man dette længere, forener en Deel Chlor sig med Qvælstof til Chlor- qvælstof, som udstilles, og en anden Deel med Brinten til Chlorbrintesyre, som findes i Bædffen. I Band opløste Chlor- metaller udfældes gjerne som Jlter, naar Ammoniak tilsættes, og Chlorammonium fremkommer, idet Bandet decomponeres, ilter Metallet og giver Brint til Ammoniaken. Ammoniak opløser ikke Svovl; meil blander man Ammo- niakgas med dens halve Volumen Svovlbrinte, tager Ammo- niaken al Brinten og danner Ammonium, som indgaaer For- ening med Svovl«t til Svovlammonium. Ammoniak opløser Opperment og giver dermed arseniksvovlet Svovlammonium; men paa de fleste andre svovlbundne Legemer virker den ikke. Ammonium kan ligesom Cyan forene sig med enkelte Lege- mer. Medens Cyan er negativt, er Ammonium stærkt positivt, uagtet Kullet og Brinten, som ere Baserne, ikke have stærkt modsatte elektrochemiske Egenskaber. E, Foreninger mellem Phosphor og mere positive enkelte Legemer. Phosphorets Slægtskab er svagt, og da det iltes saa let, er det vanskeligt at erholde bestemte Phosphorforeninger. Disse Phosphorforeninger ere ikke proportionale med Jl- terne, men indeholde mindre Phosphor, end det tilsvarende Jlt i Jltet; derfor vil ved Reduktion af et phosphorsuurt Salt med Kul noget Phosphor overdestillercs i fri Tilstand; ligeledes indeholder det dannede Salt ved Jltning af et Phos- phormetal Base i Overskud. Phosphormetaller kunne sam- mensmeltes med rene Metaller i alle Forhold, og en saadan