Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

Forfatter: W. Jacobi

År: 1835

Forlag: Universitetsboghandler Reikels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 204

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
11 Fordampningen skeer dog langt hurtigere i det lufttomme Num, og overalt desto hurtigere, jo mindre Luft- og Damp- tæthed den moder. Man kan derfor meget paaskynde Fordamp- ningen, ved at indspærre en Vcedske, og nær derved et vand- sugende Legeme, i et 9ium, som gjores lufttomt. Herved kan ogsaa megen Kulde frembringes. Den Varmegrad, ved hvilken den nedsvalede Damp gaaer over til Draabeflydcnhed, er dens Fordraabnings- punkt, eller V e d u g n i tt g s p u n k t. Dampe kaldes Luftarter, naar deres D u g p u n k t ligger under 0°. Man kan finde Dugpunktet ved Hjelp af en Flaske koldt Vand, som bestaaer sig i varmere og fugtig Luft, og gjeuta- ger dette ester enhver Aftørring, indtil det har naaet den Varmegrad, ved hvilken Dampene netop kunde fylde Rummet. Har mail sat et Thermometer i Vandet, kan man da let bedømme Luftens Fugtighed eller Torhed. Daniells Hy- grometer viser Dugpuuktet ved at lilveiebcinge den Askjo- ling, hvorved Vedugningec frembringes. L e s l y s og Augusts Fugtkghedsmaerler beroe paa den ved Fordampningen frembragte Afkjolning. Den Forsies er et Differentialthermometer, hvis eue Kugel er befugtet, den Sidstes bestaaer i 2 Thermometers, hvis ene Kugel er befug- tet. Han betegner sit Instrument, som dog ikke i sit Væsen eller i sin Virkning, men vel i en fuldkomnere Brugbarhed er forskjellkgt fra L e s l y s, med Navnet: Psychrometer. Luft, som indeholder en høiete Barme, uden at faat mere Vædffe, viser sig torrere. Luft, som afkjolcs, uden al miste Wædfle, fugtigere. Derfor ere kolde Steder, i Nabolaugel af varmere, altid fugtige. Derfor give ogsaa varme Vinde, f. Ex. Sydvestvindene, lettest Regn.