Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole
Forfatter: W. Jacobi
År: 1835
Forlag: Universitetsboghandler Reikels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 204
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
Fordampningen skeer dog langt hurtigere i det lufttomme
Num, og overalt desto hurtigere, jo mindre Luft- og Damp-
tæthed den moder. Man kan derfor meget paaskynde Fordamp-
ningen, ved at indspærre en Vcedske, og nær derved et vand-
sugende Legeme, i et 9ium, som gjores lufttomt. Herved kan
ogsaa megen Kulde frembringes.
Den Varmegrad, ved hvilken den nedsvalede Damp
gaaer over til Draabeflydcnhed, er dens Fordraabnings-
punkt, eller V e d u g n i tt g s p u n k t.
Dampe kaldes Luftarter, naar deres D u g p u n k t ligger
under 0°.
Man kan finde Dugpunktet ved Hjelp af en Flaske koldt
Vand, som bestaaer sig i varmere og fugtig Luft, og gjeuta-
ger dette ester enhver Aftørring, indtil det har naaet den
Varmegrad, ved hvilken Dampene netop kunde fylde Rummet.
Har mail sat et Thermometer i Vandet, kan man da let
bedømme Luftens Fugtighed eller Torhed. Daniells Hy-
grometer viser Dugpuuktet ved at lilveiebcinge den Askjo-
ling, hvorved Vedugningec frembringes.
L e s l y s og Augusts Fugtkghedsmaerler beroe paa den
ved Fordampningen frembragte Afkjolning. Den Forsies er
et Differentialthermometer, hvis eue Kugel er befugtet, den
Sidstes bestaaer i 2 Thermometers, hvis ene Kugel er befug-
tet. Han betegner sit Instrument, som dog ikke i sit Væsen
eller i sin Virkning, men vel i en fuldkomnere Brugbarhed
er forskjellkgt fra L e s l y s, med Navnet: Psychrometer.
Luft, som indeholder en høiete Barme, uden at faat mere
Vædffe, viser sig torrere. Luft, som afkjolcs, uden al miste
Wædfle, fugtigere. Derfor ere kolde Steder, i Nabolaugel af
varmere, altid fugtige. Derfor give ogsaa varme Vinde, f.
Ex. Sydvestvindene, lettest Regn.