Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

ri 3 An! og Iern. Jern forbinder sig med Kul r flere Forhold. Med den fiorste Mængde Kul kaldes det Graphit, Plumbago, Blyant (som dog kun indeholder Jern som en tilfældig Vc- standdeel). Det forekommer saaledes deels i Naturen (rettest i Cumberland), deels tilberedes det af Stobejern, som i hok Temperatur bliver cemeutert med Overskud af Kulpulver. ' Det bestaaer af omtrent 96 Dele Kulstof og 4 Dele Jern. Stö- be j e r tt faaes, som for er omtalt, ved Reduktion af de iltede Malmer i Masovne; dct er vanskeligt at smelte, dog lettere, end reent Jern, og lader sig ikke smedde. Jo mere kulholdkgt det er, desto morkere er det, desto lettere smelteligt og blödere for Filen. Med lidt Kul bliver Stobejernet næsten solvhvidt og saa haardt, at det ikke angribes af den haardeste Ful; det krystalliserer da ofte. Alt Stobejern bliver lysere og haardere ved hastig Askjoling. Stobejernet indeholder omtrent 4 — 6 ku. Kulstof. I Forening med endnu mindre Kul giver Jernet S t a a l. Naar Jern lægges i Kulpulver og glodes læuge i et lukket Kar, optager det Kul uden at smelte og forvand- les til Staal. Dette fordrer meget stærkere Hede end Stobe- jernet for at smelte, men er lettere at smelte, end Stangjern. Man kalder dette Staal Cementstaal. Naar dette, hvis Overflade er kulholdigere end de indre Dele, smeltes under Bedækning af Glaspulver, faaer man Stobestaal, hvis Masse overalt er eensformig og derfor især skikket til polerede Arbeider. Smelter man Stobejern en vis Tid under Bedæk- nittg af Stakken, forbrænder en Deel Kulstof, og man faaer Ra a staal. Skjondt en vis Mængde Kulstof er nødvendig til godt Staal, fordres der tillige en Blanding af Mangan og Phosphor, hvorfor ogsaa dyriske Kul, blandede med Træ- kul, ved Tilberedningen as Staal, levere dette bedre, end Træ-