Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

t\ ' •sar *• » />ff « -rsIWWWWWWWWMML^ *__________________________________________ 144 kul alene. Staal er lysere og haardere end Jern, og lader sig ikke saa let smedde; ophedet til Glodning og hastigen af- kjolet i Vand eller et andet kjolende Legeme, bliver det meget haardt, sprodt og modtager intet Indtryk af Hammeren; det kaldes da hærdet Staal; ophedes det atter, mister det sin Haardhcd og bliver blodere, jo stærkere den anvendte Hede er, og det anlober med Regnbuefarver, da det forst bliver guult, saa purpurfarvet, violet og blaat, og ved Glodning overtrækker det sig med en tykkere sort Skorpe af Forilte og bliver ligesaa blodt, som for Hærdningen. Denne Anlobm'ng angiver ved sine forskjellige Farver den forskjellkge Varmegrad og deraf fol- gende Haardhcd. Staal indeholder mellem 1-^-2 Pc. Kul. foreninger mellem Metaller indbyrdes. Disse Forbindelser ere deels i bestemte Forhold, deels kun Sammensmeltninger (Legeringer). Hine dannes let- test af Metaller af modsatte elektriske Egenffaber f. Ex. af Arsenik, Antimon, Tellur etc. med de mere positive, Selv, Jern, Bly o. s. v. Dannes disse Foreninger ved Kunst, op- staaer der en Forhoining i Temperaturen. Saaledes sammen- smeltes Platina med Tin med Udvikling af en stærk Hede. Blander man smeltet Kobber med dets halve Vægt glodende Zink, er Heden endnu stærkere. Sammenstyeltninger af to Metaller i hvilkesomhelst Pro- pöckioner, kaldes Legeringer; blüt Qviksdlvets Foreninger med andre Metaller have felaet Ravn af Amalgamer. Legeringer ere gjerne haardere og mindre strækbare (ductile) end de rene Metaller, som ere sammensmeltede, og forandre undertiden Farven; de ere alle lettere nt smelte, end det meest strængtsmeltelige af de sammensmeltede Metaller, og de Leger