Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

158 Barytsalte give, cm end Oplosningen er stærkt for, tyndet, med Svovlsyre et Bundfald, som ikke opløses af Sal- petersyre ellec Saltsyre. Natronsalte og Kalksalte bundfældes ikke af de foregaaende Fældningsmidler; kjendes fra hinanden derved, at Kalisaltene med Vimsteensyre give et hvidt, krystallisk Bund- fald, og med Chlor-Platkn et guulc Bundfald. Saavel Na- tron- som Kalisaltene ere let opløselige i Vand med Undtagelse af nogle faa Kalisalte; de decomponeres ikke let i Hede, hvor- foc Kulsyre, som udjages let fra andre Baser, tilbageholdes nf Natron og Kali. Ammoniaksalte Udvikle Ammoniak, naar de blån- des med kaustisk Kali eller brændt Kalk; de have en egen stik- kende Smag; decomponeres gjerne i Hede under Udvikling af Qvælluft og Reduktion af Syren ved Ammoniakens Brint. Chlorfure Salte, give ved stærk Ophedning Ilt under Dannelse af et Chlorid; ophedet med Kulpulver eller andre brændbare Legemer, afbræn- der Massen med Heftighed og undertiden med Explosion, hvorved der dannes et Chlorid, og det tilsatte Legeme iltes. Chlorsyre indeholder fem Gange saamegen Ilt, som den Base, hvoraf den neutraliseres. Det vigtigste Salt heraf er chlor- suur Kali, som man faaer, ved at lede Chlor i en Kalk- oplosning; det danner hvide Krystaller, som opløses i 16 Dele koldt Vand; det smager saltagtigt; naar det stodes i en Mor- ter, udspreder det Gnister; blandet med Svovl eller Phosphor tændes det med Knald, naar man flaaer derpaa med en Ham- mer; ophedet til Smeltning afgiver det under Kogning 39 Pc. Ilt.